Glad vinder af håndværkerbil
Flere tusinde håndværkere deltog i konkurrencen om håndværkerbilen fra XL-Byg, men der er kun en vinder, Mik Petterson, ejer af Mik's Grønne Anlæg i Tølløse.
Som startskud til forårssæsonen lancerede XL-BYG i samarbejde med VW i marts måned en stor konkurrence, hvor landets håndværkere fik mulighed for at vinde en specialmodel af VW's Transporter Edition fyldt med lækre udstyrsdetaljer og værktøj.
Hovedpræmie med stor effekt
- Der har været en overvældede interesse for at deltage i vores store konkurrence, fortæller marketingchef Alice Monberg, XL-BYG. Konkurrencen var et led i kædens hidtil største markedsføringsindsats nogensinde, der skulle ses som et ønske om at bidrage aktivt til at sætte gang i hjulene i Danmark igen ovenpå finanskrisen.
Bekymring over byggekrisen
– I XL-BYG har vi gennem de senere år med stigende bekymring set på finanskrisens negative indflydelse på udviklingen inden for især byggeriet, påpeger Alice Monberg, der fortsætter,
- konkurrencen indgår derfor sammen med en lang række gode tilbud i vores store forårskampagne, som håndværkerne i høj grad kan få glæde af.
- jhn