Gyproc Akustikvæg
Gyproc Akustikvæg - nytænkning i integreret loft- og vægdesign.
Med Gyproc Akustikvæg får du nye muligheder for effektiv projektering af efterklangstid.
En væsentlig del af et godt indemiljø er behagelige lydforhold i lokalerne. Både lydisoleringen og rumakustikken er afgørende for et lydniveau, hvor støj fjernes eller absorberes og ønsket lyd kan opfattes.
Netop disse forhold fokuseres der mere og mere på - både hos bygherrer og hos byggeriets parter i øvrigt, men også i lovgivningen, hvor skærpede krav sætter fart i udviklingen mod nye kompetente løsninger.
Kernen i Gyproc Akustikvæg er det dokumenterede og gennemtestede XR-system. Systemet er kendetegnet ved en enkel opbygning og slank konstruktion, der giver en optimal lydisolering. Beklædt med perforerede Gyptone plader - forsynet med en akustikdug på bagsiden - opnår man desuden den markante lydabsorption.
Gyproc Akustikvæg kan anvendes i alle lokaler, hvor der stilles høje krav til såvel lydisolering som efterklangstid.
Gyproc Akustikvægge kan kombineres med en lang række Gyptone-produkter, der giver et bredt udvalg af designløsninger med stor frihed i brug af Gyptone mønstre.
Læs mere om Gyproc Akustikvæg på vores hjemmeside.