Heftig kamp om betonprisen 2013På kun en måned har Ringgårdens ungdomsboliger for

Heftig kamp om betonprisen 2013

Ungdomsboligerne i Aarhus har pludselig taget et voldsomt ryk i publikumsafstemningen om Betonprisen 2013

Alt kan ske i den danske byggebranche. Også når det gælder publikumsafstemningen om Bæredygtig Beton Prisen 2013: Den evige toer har med et dramatisk spring overhalet den sikre etter:

- Vi kunne jo se, at det var Rabalder Parken, vi hele tiden var oppe imod. Så tænkte vi: Nu tømmer vi alt, hvad vi har i arsenalerne, siger direktør Palle Jørgensen fra Boligforeningen Ringgården, der står bag Ungdomsboligerne på Aarhus Havn.

Og det var klogt. Ungdomsboligerne, der lige siden starten af publikumsafstemningen i sommeren sidste år har ligget som en konstant toer, har på blot en måned fordoblet stemmetallet. Dermed har Ungdomsboligerne givet Rabalder Parken i Roskilde læsterlige tæv og overhalet dem med mere end tre hundrede stemmer. Det gør ondt i Roskilde:

- Det er jo rystende, udbryder Lise Hammershøj, kommunikationsansvarlig for Rabalder Parken. Men efter at have sundet sig lidt fastslår hun: - Vi har mere i ærmet, så det sidste ord er ikke sagt i den her sag!

Præmie på 15.000 lokkede

Spørgsmålet er dermed, hvad Ringgården nu kan gøre for at holde føringen, for succesen er ikke kommet af sig selv. Facebook-vennerne blev aktiverede, og det helt store ryk kom med et brev til samtlige 3.700 husstande i boligforeningen. Det gav alene 700 stemmer.

- Vi undlod selvfølgelig ikke at gøre beboerne opmærksom på, at der er en gevinst udloddet af Dansk Beton på 15.000 kroner blandt dem, der stemmer. Så der var jo lidt ’noget for noget’ i det, siger Palle Jørgensen fra Ungdomsboligerne.

Vinder afsløres 19.marts

Stillingen er dermed: Ungdomsboligerne: 41 pct. Rabalder Parken: 34 pct. Kompan: 13 pct. Siloetten: 12 pct. Afstemningen løber frem til 10.marts, men om forspringet holder, afsløres først den 19. marts ved prisoverrækkelsen på Bæredygtig Beton Konferencen i København.

- Det er tydeligt, at alt kan ske, så jeg er mere end spændt på, hvem vi skal hylde på konferencen, siger Preben Rosenkilde fra Dansk Beton, der er en sektion i Dansk Byggeri, og som står bag Bæredygtig Beton Prisen.

-jhn

Fakta om de fire nominerede

• I Odense ligger legepladsvirksomheden KOMPANs nye hovedsæde med en facade, der spiller på KOMPANs legende logo, og som er konstrueret af kun seks cm beton støbt sammen med tyk isolering

• I Roskilde ligger det nye 40.000 kvadratmeter store skater- og fritidsområde, Rabalder Parken, med betonbaner, der samtidig fungerer som bassin til opsamling af store mængder regnvand

• Over havnen i Aarhus rejser det markante nye 0-energi-boligtårn ’Ringgården’ sig med 12 etager med ungdomslejligheder bygget af lavenergi-betonelementer

• I Løgten nord for Aarhus ligger den ombyggede kornsilo ’Siloetten’, hvor genbruget af den eksisterende betonbygning til 21 unikke lejligheder sparer både materialer og transport

28/2 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød