Indkøbsorganisation anbefaler digital prisinformation
Den svenske indkøbsorganisation Interpares anbefaler Breece epaper til sine medlemmer inden for byggebranchen
Sveriges ældste frivillige faghandelskæde, AB Interpares, har godkendt Breece epaper som en fremtidssikker løsning, som organisationen nu anbefaler til sine medlemmer inden for byggebranchen for at opnå en forbedret konkurrenceevne og lønsomhed. Rammeaftalen med Delfi Technologies er underskrevet på vegne af Interpares' medlemmer.
- Interpares har efter nøje overvejelser og test af forskellige systemer, besluttet sig for Breece epaper - en løsning til digital pris/produktinformation, som nu anbefales til vores medlemmer. Vi ser Breece epaper som en fremtidssikker løsning, der vil give os en bedre konkurrenceevne og lønsomhed, fortæller Johan Fors, IT chef, AB Interpares.
Vigtig aftale
Mats Olsson, Area Manager, Breece Division Sverige:
- Samarbejdet med Interpares er vigtigt for os. Med Breece epaper kan vi sammen sikre, at byggebranchen vil være i stand til at lette det daglige arbejde i butikken med produktopdateringer og en fremtidssikker platform for nye kommercielle muligheder.
Byggemarked er i gang
Epaper platformen giver helt nye muligheder for at drive lønsomme butikker, øge informationsniveauet direkte på hylden, omkostningsbesparelser, markedsføring, kundeservice, mm.
Fredells Byggvaruhus i Sickla, Stockholm, er det første byggemarked i Sverige, der har installeret Breece epaper. Fredells er også medlem af indkøbsorganisationen, AB Interpares. Interpares er Sveriges ældste indkøbsorganisation inden for byggebranchen med ca. 50 medlemmer, hvoraf disse opererer 120 forretninger i Sverige.
-jhn
Om Breece epaper
Med den revolutionerende epaper teknologi kan man, i modsætning til traditionelle løsninger med elektroniske hyldeforkanter (legacy ESL), vise al information grafisk på epaper displays, som har en batterilevetid på 8-10 år. Dette inkluderer både grafisk visning af pris, varebeskrivelse, logoer, nøglehul, stregkoder, QR koder, etc.