Indvielse af ikonisk uddannelsescenter

Indvielse af ikonisk uddannelsescenter

4000 gæster deltog lørdag den 28. september i indvielsen af VUC Syds nye uddannelsescenter på Haderslevs havnefront, der danner ramme om fremtidens fleksible og digitale studiemiljø

Det 8600 m2 store uddannelsescenter og hovedkontor for VUC Syd ligger på Haderslevs havnefront og er Haderslevs største byggeri i nyere tid. Lørdag den 28. september blev uddannelsescentret indviet med en perlerække af kulturelle indslag og taler af blandt andre AART architects og Zeni Arkitekter, der fortalte om visionerne bag uddannelsescentrets arkitektur og indretning.

Med sin unikke placering på Haderslevs havnefront har AART architects og Zeni Arkitekter skabt et ikonisk atriumhus, der åbner sig 360˚ mod byen og havnen. Det kommer blandt andet til udtryk i terrasserne, der åbner huset mod omgivelserne. I et dynamisk flow, der starter helt nede på terræn og ender oppe på husets øverste etage, slynger uderummet sig rundt om huset og binder inde og ude sammen i én karakterfuld bevægelse.
Dertil kommer den offentlige stueetage, der integrerer kulturelle oplevelser som en naturlig del af dagligdagen i kraft af kulturcaféen og foredragssalen, som giver rum for større events og fællesarrangementer.

Fordybelse i grupper og alene
Inspireret af VUC Syds nytænkende læringsprincipper har AART architects og Zeni Arkitekter med det nye uddannelsescenter udfordret den traditionelle tanke om faste klasselokaler til fordel for et mere fleksibelt hovedgreb. Som partner Anders Tyrrestrup, AART architects, fremhævede i sin tale, har det resulteret i et utraditionelt og langt mere levende studiemiljø. I stedet for faste klasselokaler foregår hver undervisningstime i gruppeområder, oplægsrum, dialogbokse og stillezoner, hvilket giver helt nye muligheder for at differentiere undervisningen.

Moderne it udgør grundstenen i VUC Syds undervisning og er derfor naturligt integreret i det nye uddannelsescenter. Hver kursist får for eksempel udleveret sin egen iPad eller MacBook, samtidig med at 165 digitale skærme er integreret som en naturlig del af studiemiljøet.  Derudover har AART architects i samarbejde med VUC Syd udviklet det modulære rummodul IGLOO'en specielt til VUC Syds uddannelsescentre. IGLOO’en danner i fællesområderne afskærmede rum, der giver helt nye muligheder for at arbejde i grupper, fordybe sig individuelt og integrere digitale medier i undervisningen.

- kj

30/9 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød