Intelligente stikkontakter vinder frem i Danmark

Intelligente stikkontakter vinder frem i Danmark

En helt ny intelligent stikkontakt, der gør det muligt at styre hjemmets vigtigste installationer fra ens smartphone vinder frem i Danmark og resten af skandinavien

En helt ny intelligent stikkontakt er overraskende hurtigt blevet en succes i Skandinavien. Den såkaldte Smart Plug gør det muligt at styre hjemmets vigtigste installationer direkte fra ens smartphone og er samtidig første skridt mod et egentlig "intelligente hjem".

Forventningerne var på forhånd store, alligevel er Verisure også i Danmark blevet forbløffet over efterspørgselsen, hvor der på kort tid er solgt mere end tre gange så mange som forventet. Når Smart Plug'en er lanceret på alle Verisures 11 markeder forventes nu et salg på 200.000 stk. årligt.

- Vi lancerede Smart Plug'en overfor et begrænset antal kunder i Skandinavien, før vi officielt åbnede for salget her 1. april. I introduktionsperioden havde vi håbet på at sælge op i mod 3.000 Smart Plugs i Skandinavien hvis det gik rigtig godt, men ved udgangen af prøveperioden kom vi op på mere end 10.000 forudbestillinger, siger Peter Folman, afdelingsleder i Verisure Dansikring Direct.

Koster 375 kroner

 

Smart Plug’en har været under udvikling i mere end to år. Den er et af de første mainstream produkter forbundet med Verisure’s nye app-baserede platform, hvor husets vigtigste elinstallationer sammen med alarmsystem og røgalarmer er forbundet til og styres fra den samme platform.

Succesen er ikke bare et udtryk for succes for det enkelte produkt. Det er også et gennembrud for det 'intelligente hjem'. De seneste år har der været meget snak om det intelligente, men ikke mange konkrete tiltag. Det ændrer sig nu:

- Succesen viser, at danskerne og resten af skandinaverne er med helt fremme i bevægelsen hen imod det intelligente hjem. Hvad vi oplever nu i Skandinavien er højst sandsynligt en udvikling, der vil sprede sig til andre markeder de kommende år. Derfor ser vi det i Verisure som et gennembrud, der gør det mere simpelt og bekvemt at styre og overvåge eludstyr i dit hjem, siger Peter Folman.

Når Smart Plug'en er fuldt lanceret på alle Verisures markeder, forventer Verisure, at salget af Smart Plugs runder 200.000 styk om året. En enkelt Smart Plug koster 375 kroner.

- jhn

Fakta om Verisure og Smart Plug:
Verisure er Europas førende leverandør af hjemmealarmsystemer og tjenester til det intelligente hjem. Det intelligente hjem er et hjem, hvor det er muligt at styre mange apparater med den samme applikation. Verisure har 6.500 ansatte på verdensplan, er repræsenteret på 11 markeder og omsætter årligt for mere end 5 millarder danske kroner. Verisure har koncernhovedkontor i Malmø.

Smart Plug gør det blandt andet muligt at:

Indstille dine lys i hjemmet til at simulere normal aktivitet, når du er på ferie

Slukke og tænde elradiatorerne i dit sommerhus – og overvåge temperaturen med din Verisure app

Tænde lyset i dit hjem, når du åbner din hoveddør

Spare strøm ved at slukke lyset og dine elapparater, når du aktiverer dit alarmsystem

Tænde og slukke elapparater fra din smartphone – selv når du ikke er hjemme 

Bemærk: Verisure SmartPlugs kræver tilslutning via en Verisure privatalarm
og fungerer således ikke som selvstændig enhed

15/4 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød