Køkkenet hitter i gds-rækkehuse

Køkkenet hitter i gds-rækkehuse

Køkkenet er det foretrukne gds-projekt i et andelsboligkoncept, hvor beboerne selv står for den indvendig aptering.

Hvis køkkenet mangler i andelslejlighederne, når beboerne til december overtager den nye boligbebyggelse, Skovbæltet, i Trekroner ved Roskilde; så er det ikke, fordi bygherre og totalentreprenør nødvendigvis har overset det ved mangelgennemgangen.

Hovedparten af beboerne har nemlig taget imod tilbudet om selv at udføre dele af det indvendige apteringsarbejde. Og her har køkkenet været den helt store topscorer.

– Andelshaverne har været virkelig entusiastiske med hensyn til muligheden for at sætte et personligt præg på deres kommende hjem. Stort set alle benytter sig af valgfriheden i en eller anden udstrækning. Det er især populært selv at stå for køkkener og hårde hvidevarer - det klarer to tredjedele selv, fortæller projektleder Anders Thielsen fra entreprenøren NCC.

I tal drejer det sig om 36 ud af boligbebyggelsens 54 andelsrækkehuse, hvor beboerne selv klarer køkkenafdelingen.

Penge at spare

Til gengæld er det kun et fåtal, der har valgt den helt skrabede medbygmodel, hvor beboerne flytter ind i et helt nøgent råhus. Det er kun otte boliger, hvor det er tilfældet.

- I råhusløsning afleveres kun badeværelset klar til brug. Resten af boligen består af de rå ydervægge, taget og et plant betongulv med tyndpuds, fortæller Anders Thielsen.

Det også de færreste, der har valgt selv at klare malerarbejdet. Selvom det ellers er noget, der umiddelbart regnes for oplagt gør-det-selv arbejde for de fleste.

Men som Anders Thielsen forklarer det:

- Malerarbejde i et råhus er mere omfattende end som så, der skal spartles ud, rettes til og sættes filt op. Det er langt fra nok kun at køre en malerrulle hen over vægge og loft.

Valgt mellemløsning

Der er ellers gode penge at spare. Andelsbeviset i en helt færdig bolig på 103 m2 koster 330.000 kr., mens en lejlighed som råhus koster under det halve, cirka 150.000 kr. i indskud. I begge modeller ligger den rene månedlige husleje på omkring 7.000 kr.

For de kommende beboere er det da også andet end prisen, der har været afgørende for valget af en bolig i Skovbæltet.

- Beliggenheden i Roskilde-området har været vigtig, men muligheden for at have indflydelse på prisen og samtidig selv præge, hvordan boligen kom til at se ud indendørs, fandt vi meget spændende, fortæller Torben Smith, der er bestyrelsesformand i andelsboligforeningen.

Torben Smith har valgt en mellemløsning til lejligheden, hvor gipsskillevæggene er sat op og malet færdig, mens han selv står for lægning af gulv og opsætning af køkken.

Beboerne skal ifølge aftale med kommunen færdiggøre rækkehusenes køkkener senest to måneder efter overdragelsen, mens det øvrige interiør kan vente til efter 11 måneder. Bestyrelsen i andelsboligforeningen foretager efterfølgende en vurdering af lejlighederne i samarbejde med en rådgiver.

Vil prøve igen

Gør-det-selv konceptet til Skovbæltet må umiddelbart betegnes som en succes. Samtlige boliger var solgt, inden første spadestik blev taget.

Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, i hvilken grad det vil præge nybyggeriet af boliger fremover.

- Der er ikke nogen konkrete projekter undervejs efter samme koncept, men byder muligheden sig, er det helt sikkert noget, vi vil prøve igen, fortæller projektleder Anders Thielsen fra entreprenøren NCC, der har samarbejdet med arkitektfirmaet Nova 5 og ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson om udvikling og udførelse af byggeriet.

20/6 2005
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød