Maritim køkkenstemning hos OL-sejleren
Den tidligere OL-sejler Stig Westergaard har fået sig et køkken fra JKE Design med massiv bordplader, der fås med store rabatter i januar og februar
Den tidligere OL-sejler Stig Westergaard bor sammen med sin kone og søn på toppen af Frederiksberg i en eksklusiv penthouselejlighed med et stort rytterlys i taget. Herfra strømmer masser af lys lige ned i køkkenet og giver følelsen af at stå på en sejlbåd - selvom byen ligger lige nedenfor.
Køkkenet og stuen er lejlighedens centrale omdrejningspunkt i et fantastisk rum med 4,7 meter til loftet. For at reflektere lyset ud i rummet og give en rolig baggrund blev køkkenet indrettet med hvid højglans fra JKE Design. Som et maritimt modspil er bordpladen i 60 mm massiv hvidolieret egetræ, der giver et varmt og naturligt udtryk.
Bordpladen bringer naturen ind i køkkenet
Træ har gennem århundreder været brugt som bordplade i køkkenet og er fortsat det eneste rigtige materiale for mange. En bordplade i træ giver liv og varme til det hvide køkken, og uanset om træet er lyst, mørkt, lakeret eller helt råt, så giver det en særlig atmosfære til indretningen. En bordplade i træ bringer naturen ind i køkkenet og tilfører en hyggelig varme. Det er et 100% naturmateriale, lydabsorberende, bakterienedbrydende - og så kan mindre skader repareres.
Massive rabatter på bordplader af træ
I januar og februar 2013 hylder JKE Design træet og giver 30% rabat på alle massivtræsbordplader fra DFI-Geisler.
Det er også muligt at mærke træet, beskue mulighederne og få en snak om det gode køkkenliv, når JKE Design søndag 6.januar holder årets første køkkensøndag fra klokken 10-15.
- jhn