Maskinkøbere på standbyScantruck-direktør Bo Sundroos glæder sig til at p

Maskinkøbere på standby

Entreprenørbranchen er optimistisk – men afventende, vurderer Scantrucks direktør forud for entreprenørmessen E&H ’12

- Vi sælger jo heldigvis maskiner hver dag. Og vi kan tydeligt mærke, at der er mangel på grej både i byggebranchen og i landbruget. Vi kan også mærke, at folk generelt er optimistiske. Men de er afventende. Alle kan se, at der er store offentlige anlægsarbejder og masser af andet arbejde overalt. Det kniber bare lige med at få taget det sidste skridt ind ad havelågen.

Sådan siger Scantruck-direktør Bo Sundroos forud for årets helt store begivenhed for entreprenørbranchen, udstillingen Entreprenør & Håndværk 2012 – E&H ’12 – i Herning fra 10. til 12. maj. Scantruck er blandt landets største spillere på banen for entreprenørmaskiner med mærker som Komatsu, Manitou, McCloskey og Atlas på repertoiret.

- Vi laver faktisk vildt mange tilbud til potentielle maskinkøbere. Nogle handeler taber vi naturligvis til andre udbydere, lige som vi vinder nogle fra andre. Men rigtig mange kunder står simpelthen standby og afventer. De vender tilbage på et tidspunkt. Men lukning af et par pengeinstitutter i sidste weekend har selvfølgelig ikke gjort det hele nemmere, siger Bo Sundroos.

Gang i de brugte

Det er fortsat de brugte maskiner, der sælges flest af i et marked præget af afventende optimisme. Bo Sundroos vurderer, at omkring 60 procent af de maskiner, der sælges fra Scantruck-hovedkvarteret i Skive og den sjællandske afdeling i Karlslunde, kommer fra brugt-afdelingen.

- Nu glæder vi os til at møde masser af folk fra entreprenørbranchen på E&H ’12. Som en af de få i branchen har vi jo skabt tradition for vores egen messe hvert år. Og på dette års udgave af ScanMek solgte vi ikke færre end 28 maskiner. Så den store udstilling i Herning har virkelig noget at leve op til, siger Bo Sundroos.

- Det er klart, at vi med ScanMek rammer vores publikum meget direkte. På E&H ’12 bliver det noget bredere. Men vi vil naturligvis bruge messen som et udstillingsvindue for mange nyheder. Ikke mindst glæder vi os til at vise Komatsu-maskinerne frem. Vi har ikke tidligere været på en stor, udendørs messe som Komatsu-importør. Nu kommer vi så med masser af maskiner. Og blandt dem flere danmarkspremierer, siger Scantruck-direktør Bo Sundroos.

-los

27/4 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød