Ny butik til håndværkere i hovedstaden
Om få uger fejrer Sanistål åbningen af deres nye butik i København med et åbent hus-arrangement
Til februar slår en af Danmarks førende grossister dørene op til en ny og moderne butik med en helt perfekt beliggenhed for hovedstadsområdets håndværkere. Sanistål fortsætter dermed sin ekspansion i København – denne gang med en ny butik i Sydhavnen i Scandiagade 15, kun fem minutter fra Rådhuspladsen.Den nye butik kommer til at ligge lige der, hvor kunderne har allermest brug for den – lettilgængelig både på vej til og fra København. Butikken er indrettet, så det bliver nemt for kunderne at handle alt det, de har brug for. Butikken har både et bredt sortiment af kendte VVS produkter og naturligvis også alt nødvendigt tilbehør som befæstelse, håndværktøj, elværktøj, værnemidler og meget mere.
Åbent Hus
Den nye butik bliver fejret med et åbent hus arrangement torsdag den 7. februar 2013. Butikken vil bugne med masser af gode tilbud, og samtidig kommer Saniståls nye Energi & Klima trailer forbi. Sanistål har indrettet en stor lastbiltrailer som et rullende showroom, hvor de centrale løsninger inden for sol, varme, el og klima er udstillet, og hvor kunderne kan får rådgivning af Saniståls energi- og klimaeksperter.
-kj