Ny ingeniør hos Alectia
Simon Grønkjær er blevet ansat som ingeniør hos Alectia i afdelingen Design and Planning og har kernekompetencer inden for byggeledelse og projektledelse
Simon Grønkjær er blevet ansat som ingeniør hos Alectia i afdelingen Design and Planning og har kernekompetencer inden for byggeledelse og projektledelse.
Simon er uddannet bygningsingeniør ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han dimitterede i 2009. Herefter har han været ansat som site manager i Vestas Building Department og siden som projektleder hos Bodilsen Totalbyg. I den periode har han bl.a. stået for opførelsen af en vindmøllepark i Rumænien samt byggeriet af et stort test- og udviklingscenter for vindmøllevinger i England.
- Jeg har altid gerne villet prøve at arbejde som rådgiver og kendte min nuværende chef Thomas Frederiksen fra min tid hos Vestas. Jeg ser frem til at blive fagligt udfordret, blive involveret i udenlandske projekter samt blive certificeret som projektleder, siger Simon.
- kj