Nyt mekka for gadeidræt

Nyt mekka for gadeidræt

Esbjerg er som den første ud af tre byer valgt til at få udviklet et indendørs mekka for gadeidræt – et StreetMekka

Gadeidrætten blomstrer i Danmark, men udøverne mangler ofte et sted at gå hen, når vejret er dårligt. Derfor har Realdania og TrygFonden sammen med gadeidrætsorganisationen GAM3 søsat et initiativ, der giver udvalgte kommuner mulighed for at realisere et indendørs StreetMekka. Nu er Esbjerg Kommune udvalgt og klar til at give endnu flere børn og unge et lettilgængeligt mødested.

- Esbjergs unge har brug for et miljø, hvor de kan udvikle sig gennem idræt uden for de traditionelle rammer, og hvor frihed under ansvar vil være et vigtigt element. Derfor glæder det mig rigtigt meget, at der etableres et Street-Mekka på Remisen, siger Esbjergs borgmester Johnny Søtrup.

Forbillede for industriarkitektur
Ud over støtte til rådgivning, konkurrence, evaluering og formidling, modtager Esbjerg Kommune ni millioner kroner til etableringen af StreetMekka fra Realdania og TrygFonden. De to bidragsydere dækker desuden en fondsafgift på knap to millioner kroner. Esbjerg Kommune bidrager selv med 13,8 millioner kroner til anlægget. Hos fondene var man ikke i tvivl om valget.

- Esbjerg har et levende gadeidrætsmiljø, som længe har efterspurgt bedre faciliteter. Det lokale engagement og behov har været afgørende for, at Esbjerg er blevet udvalgt. Vi glæder os over, at en tidligere DSB-remise nu kan få nyt liv og blive et forbillede på, hvordan industriarkitekturen kan sættes i spil på en helt ny måde, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania, og suppleres af direktør Gurli Martinussen,TrygFonden.

- Ikke alle børn og unge tiltrækkes af den traditionelle danseskole, fodboldklub eller idrætsforening. Med et nyt lokalt StreetMekka i Esbjerg kan flere børn og unge nu mødes omkring selvorganiserede aktiviteter og gadeidræt, bevæge sig og blive en del af et fællesskab, siger hun.

Unge inddrages i udviklingen
Kommunen indgår i løbet af efteråret et samarbejde med fondene og gadeidrætsorganisationen GAM3 omkring processen frem mod etablering af et lokalt StreetMekka. Forløbet vil bl.a. have fokus på at inddrage lokale gadeidrætsudøvere og foreninger. Lokal forankring og medejerskab blandt brugerne er en væsentlig forudsætning for konceptets succes.

- Det har været fantastisk at opleve gejsten omkring projektet blandt Esbjergs børn og unge. Både online i de sociale medier og offline, når de unge gik i gang med søm og skruer. Nu glæder vi os til at udvikle StreetMekka i Esbjerg i tæt dialog med det lokale gadeidrætsmiljø, så gadeidrætten kan blive gjort tilgængelig for alle byens børn og unge året rundt, siger Simon Prahm, direktør i GAM3.

Esbjerg er den første by, som er blevet udvalgt til at få etableret et Street-Mekka. Nu fortsætter Realdania, TrygFonden og GAM3 arbejdet med at udvælge de næste to byer, der kan få flotte faciliteter til gadeidrætten.

- kj

23/9 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød