Penge at hente på lysteknologiVed at inddrage spændingsregulering – som f.eks. Lightmaster (billedet) – i udskiftningen i gadebelysningen kan man oftest opnå en samlet energibesparelse på 20-25 %.

Penge at hente på lysteknologi

Nye teknologier gør udskiftning af gadebelysning til en god forretning med besparelser på op til 20-25 %

I mange af landets kommuner er der tanker om eller konkrete projekter i gang med at udskifte gadelys fra natriumlamper og kviksølvlamper til mere energieffektive lamper. Det er imidlertid i mange tilfælde muligt, at høste pæne energibesparelser i overgangen til nye lamper, eksempelvis ved at kombinere indsatsen med spændingsregulering.

- Vi ser eksempelvis fra udlandet, at spændingsregulering seriøst vurderes og inddrages i overgangen til mere miljøvenlige lamper, så projekterne bliver billigere og bedre finansieret over årerne, fortæller Morten Nyholm Jensen, TecPartnering.

Tilbagebetalt på tre år
Effekten ved at regulere spændingen ift. både metalhalogen, kviksølv, højtryksnatrium lamper med induktiv forkobling er min. 2 % energibesparelse pr. procentvise reduktion i spændingen. Det vil oftest medføre en samlet energibesparelse på 20 – 25 % og et mindre fald i lysudbyttet, som dog ikke er større end en normal lysdæmpning – og noget mindre end ved at slukke hvert andet gadelys.

- Et sådant projekt kan etableres og tilbagebetales på ca. tre år. Det er derfor interessant sammenlignet med en total udskiftning af armatur/lyskilde som for gadelys nemt kan havne i kategorien ”en mindre god forretning”, siger Morten Nyholm Jensen.

Lysteknologier vinder indpas
En anden mulighed er at se på forskellige lysteknologier. I bl.a. Sverige vælger man alternative højeffektive lysteknologier til gade- og pladslys, som sammenlignet med LED er mindst eller endog mere teknisk velegnede og lønsomme. Det er eks. de nyere elektrodefrie lyskilder som plasma lys eller induktions lys. De har fordelene fra LED, men derudover er de i visse applikationer mere effektive og holdbare.

- Plasma lys og induktions lys leverer noget mere lys end traditionelle damplamper, blænder ikke og har den rigtige farvegengivelse ift. dagslys, og så har de levetider på op til 100.000 timer. Energibesparelsen er på over 50 % if. til traditionelle damplamper og metalhalogener, og induktionslys er op til 35 % billigere i drift end LED, siger Morten Nyholm Jensen.

Forskellige formål
Både LEP og induktions lys har højere lumens værdier og bedre farvegengivelse end LED, og er derfor yderst velegnede til gade-, park- og pladsbelysninger med større mastehøjder. Begge har særdeles god retningsbestemmelse af lysnedfaldet og kan dække bredere områder, så behovet for antal lampeenheder evt. kan reduceres.
Holdbarhed er på niveau eller bedre end LED, hvilket giver væsentlige besparelser på vedligeholdelsen.
Når man tager den større holdbarhed i betragtning, vil priserne på både plasma lys og induktions lys være konkurrencedygtig med LED.

- Her i landet har vi nok stirret os lidt blinde på LED, som bestemt har mange fordele i visse applikationer. Men når man nærmer sig et behov på 150 W installeret effekt på LED, bør man kraftigt overveje plasma eller induktions lys, som begge giver mere virkelighedstro, blødere og retningsbestemt lys uden at blænde. Der har aldrig været en tid, hvor bare én teknologi kunne dække hele applikationsspektret. Samtidig bør man være opmærksom på, at der kan være pæne besparelser at opnå, ved at kombinere udskiftningen af lysteknologier med spændingsregulering af damplamper, slutter Morten Nyholm Jensen.

- kj

17/9 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød