Rejsegilde for Elkærparken

Rejsegilde for Elkærparken

Den 20. september holdes der rejsegilde i rækkehusbebyggelsen Elkærparken efter en gennemgribende tag- og facaderenovering

Den 20. september holdes der rejsegilde i rækkehusbebyggelsen Elkærparken i Tune, hvor White Arkitekter er totalrådgiver på en gennemgribende tag- og facaderenovering. Opgaven startede som et projekt, hvor de oprindelige materialer og overflader skulle renoveres eller udskiftes, men ændrede sig undervejs til en helt ny helhedsløsning, som løfter bebyggelsen både visuelt, socialt og energimæssigt.

- Opgaven ændrede karakter fra en vedligeholdelse af de eksisterende forhold til en komplet nytænkning af hele facadeudtrykket, med nye farver og mursten, markering af de enkelte rækkehuse, udvidede vinduer og en energimæssig helhedsløsning, der virkelig vil nedbringe varmeudgiften og højne komforten for beboerne,  siger sagsarkitekt Thomas Jørgensen fra White arkitekter.  

Kolde gavle og utætte vinduer
De 214 rækkehuse, som er bygget i 1970'erne, led under en del problemer med bl.a. kolde gavle, utætte vinduer og nedbrydning af murværket. Samtidig var den eksisterende arkitektur præget af nogle meget lukkede indgangsfacader med bitte små vinduer på 1. sal og fremstod temmelig monotone. Da White vandt opgaven, så de bl.a. muligheden for at ændre den planlagte omfugning af det eksisterende murværk til en komplet efterisolering og pudsning af facaderne, hvilket åbnede en hel række nye muligheder.

Se både før og efter
Til rejsegildet vil der være mulighed for at anskue hele byggeprocessen, idet der både vil være rækkehuse, som næsten er helt færdige og andre, som kun lige er påbegyndt. Man vil derfor tydeligt kunne opleve både 'før' og 'efter'. Bl.a. vil man kunne fornemme, hvordan bebyggelsens fire gårde kommer til at fremstå i hver sin farve, og også hvordan hvert enkelt rækkehus adskiller sig fra naboen med en mindre nuanceforskel. 

-jhn

19/9 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød