Større kloakrør skal sikre badevandetEkstrem-regn og små kloakker sætter de blå flag er

Større kloakrør skal sikre badevandet

For små kloakker kan blive bombe under blå flag

For lidt kloakkapacitet betyder færre gode badestrande i fremtiden. Det skyldes, at klimaforandringer giver mere ekstrem-regn. Konsekvensen er, at spildevand løber ud i havne og søer. Løsningen er ifølge brancheforeningen Dansk Beton mere kapacitet i kloakrør og nye bassiner til vandet, så de danske strande kan beholde deres blå flag.

Prognoserne taler deres eget tydelige sprog i en rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Fremtidens regnskyl bliver større og voldsommere. Det sætter kloaksystemerne under pres, og arbejdet for at fremtidssikre kloakkapaciteten halter voldsomt bagefter.

- Det er et stort problem, at kloaksystemerne ikke er gearet til de store mængder vand. Vi kan ikke forvente en god badevandskvalitet i fremtiden. Derfor vil flere kommuner miste blå flag. Det gør ondt på turisterhvervet, som vi for eksempel så det i Nordsjælland, der mistede hele 15 blå flag i 2009, forklarer Ole Nørklit, formand for Dansk Beton, der er en del af Dansk Byggeri og bl.a. huser producenter af betonløsninger til kloakker.

”fortsætter…”

Problemet er, at ekstremregnen hober sig op i kloaksystemerne, fordi der ikke er kapacitet i rør og på rensningsanlæg. Det betyder, at blandet regn- og spildevand i stedet løber ud i havne og søer, fordi kloakkerne løber over. Ifølge Ole Nørklit er løsningen mere kapacitet.

- Kommunerne kan løse problemet, hvis de øger kapaciteten i rørene og bygger betonbassiner, som kan opsamle regnvandet, indtil der er plads på rensningsanlæggene. Det er helt i tråd med mange kommuners miljøprofil.

Betonbassinerne er nemlig ikke kun en prisbevidst, men også en bæredygtig løsning. Kloakrør og bassiner i beton holder i mindst 100 år og er fremstillet af naturlige råstoffer som sten, sand og vand, samt cement, som fremstilles af kridt og sand, understreger Ole Nørklit.

Betonbassiner sikrer badevand i Århus

Lige netop betonbassiner er i fokus i Århus, som har taget udfordringen fra vandmasserne op. Her er kommunen i fuld gang med at bygge store bassiner flere steder i midtbyen.

- Der er flere muligheder for at fremtidssikre kloaksystemet. I centrum løser vi problemet ved at renovere den enstrengede fælleskloak og bygge betonbassiner, som forhindrer, at kloakken løber over med urenset spildevand, forklarer Paul Christian Erichsen fra Natur og Miljø hos Århus Kommune.

Bassinerne kan rumme op til 15.000 kubikmeter vand og er lige netop dimensioneret med tanke på fremtidens større regnmængder. Målet er at opretholde en god vandkvalitet i Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn, så ingen bliver syge af at være i vandet. Samtidig mindskes kælderoversvømmelser, rotteplagen og antallet af utætte rør.

tøtte

29/7 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød