Studerende udvikler fremtidens vinduesløsningerVinderholdet - fra venstre mod højre står salgsingeniør Peter Krogh, salgskonsulent Allan Dahl, konstruktørstuderende Martin Andersen, Thorbjørn Højgaard og Kasper Veile Poulsen samt UCN’s prorektor K

Studerende udvikler fremtidens vinduesløsninger

Velfac booster udviklingen af fremtidens miljø- og energivenlige vinduessystemer i samarbejde med UCN Teknologi

- Resultaterne er imponerende. Det er innovation med stort ’I’. Vi har fået rigtig meget med hjem til vores fortsatte udviklingsarbejde i Ringkøbing, ligesom vi har allerede igangsat forundersøgelser omkring implementering af de studerendes forslag til en helt ny og integreret emballage af mælkekarton.

Det er bygningskonstruktør og salgskonsulent Allan Dahl fra Velfac, der gør status efter tre hektiske døgn i udviklingslaboratoriet på UCN, hvor halvtreds danske og udenlandske studerende bygningskonstruktører på forårets innovationscamp blev sat i spidsen for at udvikle nye energivenlige løsninger på kendte problemstillinger.

- Samarbejdet med UCN har vist sig som en både hurtig og effektiv genvej til professionel produktudvikling og konkret ideudvikling baseret på fem aktuelle cases fra vores egen udviklingsafdeling, og de studerendes løsninger kan i vidt omfang være med til at booste udviklingen af fremtidens energi- og miljøvenlige vinduessystemer, fortsætter salgsingeniør Peter Krogh, Velfac, og roser de studerendes evne til at tænke ud af boksen.

- Der blev tænkt nyt på tværs af materialer og kendte løsninger, ideer blev sat sammen på nye måder, og de studerende lod visionerne flyve frit. Den gennemgående indstilling var, at ’intet er umuligt, alt kan lade sig gøre, og selvfølgelig skal vi gøre det’, fastslår Peter Krogh og konstaterer, at det rykker voldsomt, når halvtreds ambitiøse studerende og deres undervisere samler kræfterne om innovativ produktudvikling.

Uddannelse i virkeligheden
- Hvis vi gør det, vi plejer, får vi det, vi altid har haft, men det kræver mod, engagement og inspiration at tænke nyt og bryde grænser. Man skal have lysten til at udforske og eksperimentere, og man skal tro på det lykkes, supplerer prorektor Kirsten Ravn Bundgaard, UCN, og pointerer, at UCN ser samarbejdet med erhvervslivets virksomheder som en hjørnesten i professionshøjskolens uddannelser.

- Vi har på UCN en strategisk målsætning om i videst muligt omfang at integrere virkeligheden i uddannelserne sammen med virksomheder og erhvervsliv, og vi tror, at et ligeværdigt samarbejde med virksomhederne udgør den stærkeste base for gensidig udvikling af nye innovative kompetencer på begge sider af bordet.

Og derfor er de på UNC stolte over, at en af landets og verdens førende vinduesproducenter ser en fordel i at lade dem byde ind med forslag til samarbejde om udvikling af konkrete cases hentet ud af virksomhedens aktuelle virkelighed. Desuden er de stolte over at bidrage til virksomhedens fortsatte produktudvikling, samtidig med at de løfter deres egne uddannelser ind i virkeligheden.

Tre vinderforslag
Som svar på Velfacs fem konkrete udviklingscases lod de studerende fantasien spille med forslag og løsninger der rakte hele vejen fra nutidens emballagesystemer til langt ind i fremtidens avancerede og computerstyrede vinduessystemer med integreret solafskærmning, solceller og ventilation drevet af solar energi.

- Vi har fået løsninger, der tackler helt aktuelle problemer, løsninger som kan udvikles over et par år, og løsninger der kræver mange års videreudvikling. Men stort set alle løsninger er i deres sigte og fundament ridset op i et realistisk set-up og vil formentlig en dag blive realiseret, fortæller Allan Dahl og tilføjer, at bredden i de studerendes løsninger afspejles i innovationscampens tre vinderprojekter.

- Førstepræmien tilfalder de studerende bag et forslag, der med et par års videreudvikling formentlig kan videreføres i en produktion af vinduessystemer med integreret og computerstyret solardrevet ventilation, der eliminerer kondensproblemer på vinduesglassene.

- Andenpræmien, som vi med henblik på her-og-nu-implementering allerede forfølger i en økonomisk konsekvensanalyse, går til gruppen bag en enkel idé til en helt ny, integreret og produktionsvenlig emballage af mælkekarton, mens trediepræmien tildeles gruppen bag et visionært fremtidsforslag med udvendig opvarmning af et vindue med tre lag isoleringsglas.

- kj

16/5 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød