Vækst for femte år i trækAdministrerende direktør for Dansani, Carsten Friis, forventer sig meget af det kommende års produktlanceringer

Vækst for femte år i træk

Den sønderjyske badeværelseskoncern, Dansani kom ud af 2012 med vækst i både omsætning og indtjening. Men forbrugernes manglende købelyst kan mærkes

Den sønderjyske badeværelseskoncern, Dansani, fortsatte i 2012 for femte år i træk med at trodse det stagnerende marked og udviste vækst i både top- og bundlinje.

Omsætningen blev på 347 millioner kroner mod 336 millioner kroner året før. Og resultatet før skat blev 13 millioner kroner bedre. Det landede på 33 millioner kroner. 

- I 2012 har vi holdt igen på omkostningssiden og brugt kræfter på at udnytte vores eksisterende kapacitet så meget, at vi nu har pladsproblemer. Så på trods af de ret massive investeringer, vi fortsat foretager på IT- og produktudviklingssiden, er vores indtjening kommet op på niveau, siger administrerende direktør Carsten Friis.

Danmark halter efter
Omsætningsvæksten skyldes primært en god udvikling i både det norske, det svenske, det finske, det tyske, det østrigske og det engelske marked. Samtidig har der i 2012 været en fornuftig udvikling i Dansanis nye markeder, Frankrig, Schweiz og Rusland, som stadig er i en opbygningsfase.

Men både det hollandske og det danske marked er hårdt ramt.

- Holland blev ramt forholdsvist sent af den økonomiske krise, og det mærker vi konsekvenserne af nu. Det danske marked må til gengæld beskrives som værende mere langtidsramt. Der er en udtalt mangel på købelyst hos forbrugerne, og vores forhandlere er trængte. Generelt må man sige, at vi i Danmark halter efter resten af Europa, siger Carsten Friis.

Nye salgsværktøjer
Netop derfor har Dansani fastholdt investeringerne i en ny IT-platform, der blandt andet omfatter salgsværktøjer og online salgstræning til butikspersonalet, og investeringerne fortsætter i de kommende år.

 - Det er afgørende for os at sikre, at vores forhandlere får de redskaber, de skal bruge for at drive en god forretning. Selv om problemstillingen er værst i Danmark, er der også i vores øvrige markeder en tendens til, at der bliver færre fysiske butikker. Vores produkter skal opleves, så derfor er dette en situation, vi skal vinde sammen med vores forhandlere, fastslår Carsten Friis.

Tiltag afgørende
Generelt har Dansani investeret massivt i produktudviklingen gennem de senere år – investeringer, som koncernen forventer at se resultaterne af i 2013 og 2014.

 - Vi forventer os meget af produktlanceringerne i det kommende år, lige som vi forventer, at væksten generelt vil fortsætte. Men vi har også i første kvartal 2013 kunnet mærke konsekvenserne af vores forhandleres situation. Derfor vil de tiltag, vi har iværksat for at hjælpe vores forhandlere – sammen med forbrugernes købelyst – være afgørende for det resultat, vi realiserer i 2013, siger Carsten Friis.

-jhn

 

 

7/5 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød