Vandtåge skal kvæle bygningsbrande

Vandtåge skal kvæle bygningsbrande

Nu vil vandtågeanlæg konkurrerer med sprinkleranlæg om at slukke brande på kontorer, institutioner, lager og boliger.

Et vandtågeanlæg bekæmper flammer med en fint forstøvet vandtåge i stedet for store dråber som fra et sprinkleranlæg.

På skibene foretrækkes vandtåge frem for sprinklere, fordi tågen slukker en brand med langt mindre vand. Det betyder både færre vandskader og mindre risiko for krængning, hvis der er ildløs.

Samtidig kan skibet nøjes med lettere dimensionering af anlæg og mindre ferskvandstanke til brandslukning.

På land er det de samme fordele, som er i højsædet. Ganske vist er der ikke krængningsfare i en bygning, men mindre vandforbrug og lettere anlæg er altid en fordel.

Ny i værktøjskassen

Herhjemme er Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) meget aktiv med at forske i og teste vandtågeanlæg til bygningsbrug. DBI er overbevist om, at vandtågeanlæg bliver et udbredt slukningsanlæg i de danske bygninger.

For nylig afholdt DBI en temadag over vandtågeanlæggets muligheder og udførte bl.a. en sammenlignende slukningstest af et vandtågeanlæg overfor et reference sprinkleranlæg.

Den viste, at vandtågeteknologien er parat til at slukke brand i åbne kontormiljøer.

- Vi havde lavet en opstilling, der var indrettet som et typisk rodet kontor med brændbare vægge og ringbind på skrivebordet. Både vandtågeanlæg og sprinkleranlæg klarede sig nogenlunde ens i slukningseffektivitet, men med lidt færre brandskader i opstillingen med vandtågeanlægget, fortæller civilingeniør Henrik Bygbjerg, leder af rådgivningsafdelingen i DBI.

- Vandtågeanlægget klarede det, der svarer til en klassifikationstest, og beviste, at anlæggene bør være en naturlig del af værktøjskassen, når man skal planlægge brandslukningsanlæg for en bygning, siger Henrik Bygbjerg.

Kan anvendes bredt

Indtil nu har vandtågeanlæg i Danmark været brugt som punktbeskyttelse af små lukkede rum. Her er forholdene sammenlignelige med dem på et skib. Med DBI’s klassifikationstests i baghånden kan man argumentere for anlæggenes slukningsegenskaber i en byggesag ´på land´.

- I visse bygninger kræves der sprinkleranlæg af hensyn til brandsikkerheden. I andre bygninger kan man vælge et vandtågeanlæg på linje med et sprinkleranlæg ved at dokumentere vandtågeanlæggets egenskaber - f.eks. med klassifikationstests, siger Henrik Bygbjerg.

Det har man allerede gjort et par steder i landet. Næstved Sygehus og Storstrømmens Sygehus har installeret vandtåge i nogle sektioner. Syddansk Universitet i Sønderborg er under opførelse og her installeres udelukkende vandtåge i seks nybygninger. I en 3-etages forretning på 3000 m2 i København er der planlagt vandtågeanlæg.

- For dem alle var hovedmotivet til at vælge vandtåge, at de ville få færre vandskader i tilfælde af brand eller en fejludløsning, fortæller Henrik Bygbjerg.

- Vandtågeanlæg vil altså kunne anvendes i institutioner, butikker, kontorer, industri og lager. Men man skal være opmærksom på systemets begrænsninger. Det er f.eks. ikke ideelt til at sikre mellem store tætstående reolsystemer eller i restauranter med frituregryder, slutter Henrik Bygbjerg, der også ser muligheder i vandtågeanlæg til boliger, hvis slukningsanlæg bliver mere udbredt som brandbeskyttelse.

Trods meget udbredt i USA er de en sjældenhed i Danmark, hvor den passive brandbeskyttelse er dominerende, men sprinklere er dog brugt indenfor træhusbyggerier.

Sådan virker vandtågeanlæg

Vand presses under tryk ud gennem dysser og forstøves til tåge. Vandtågen svæver med luftstrømmene hen til branden, fordi flammerne suger ilt til forbrændingsprocessen.

Her fordamper dråberne og sænker derved flammetemperaturen, så flammen dør ud. Samtidig fortrænges ilten, så branden får mindre næring, og en del af varmestrålingen fra branden bremses, så der udvikles færre brandbare gasser fra de antændte materialer.

Generelt er vandtåge bedst til store flammer, mens det er sværere at dosere og styre den rette mængde vandtåge ved små afgrænsede brande, netop fordi funktionsmåden er, at ilden selv suger vandtågen til sig. Men som DBI-demonstrationen viste, slukker vandtåge dog på niveau med et reference sprinkleranlæg selv på en lille afgrænset kontorbrand.

Afhængigt af anlægstype behøver vandtåge 20-50% af den vandmængde, som et sprinkleranlæg bruger til at slukke en brand. Rørføringer er mindre dimensioneret og installeres med 10-12% færre dysser end i sprinkleranlæg. Åbne døre og træk nedsætter ikke vandtågens effektivitet.

Kilde: DBI

9/12 2005
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød