18 projekter kan vinde Renoverprisen 2025

18 projekter kan vinde Renoverprisen 2025

18 visionære renoveringsprojekter fra hele landet er udvalgt blandt 131 indstillede projekter til Renoverprisen

Fra historiske perler til moderne transformationer.

18 visionære renoveringsprojekter fra hele landet er udvalgt blandt 131 indstillede projekter til Renoverprisens longlist 2025 for hovedprisen. Desuden er tre projekter i spil til Specialprisen.

Nu begynder næste fase i kapløbet om at blive årets bedste renoveringsprojekt, hedder det i en meddelelse fra Renoveprisen.

En 70’er villa i nye klæder, et tidligere psykiatrisk hospital omdannet til almene boliger og et forhenværende kornlager transformeret til attraktive erhvervslejemål.

Det er tre eksempler ud af 18 renoveringsprojekter, som Renoverprisens nomineringsudvalg nu har udvalgt – blandt i alt 131 indstillede projekter – til årets longlist til Renoverprisen 2025. 

De 18 udvalgte projekter viser renoveringens bredde – både geografisk, anvendelsesmæssigt og arkitektonisk. Fra nænsomme restaureringer af historiske bygninger til innovative transformationer af tidligere erhvervsbyggeri. 

-Det er imponerende at se, hvordan renovering kan skabe nyt liv i alt fra små byhuse til markante industribygninger. 

Projekterne, der er med i år, viser på fornem vis, hvordan vi kan bruge eksisterende byggeri til på én og samme tid at skabe funktionelle rammer for fremtiden, spare ressourcer og sikre kæmpe bygningskulturel værdi ved at renovere og transformere fremfor at rive ned.

Longlisten repræsenterer hele landet – fra større byer til landdistrikter – og giver et fantastisk billede af, hvor vigtig renovering er i udviklingen af vores bygningskultur, siger nomineringsudvalgets formand, Henrik Mielke. 

Renoverprisen er blevet uddelt hvert år siden 2013, og ambitionen er at give renovering og transformation den synlighed og anerkendelse, som disciplinen fortjener.

Renoverprisen gives til alle, der har været involveret i det vindende projekt. Lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.

De endelige nominerede 

I de kommende måneder vil nomineringsudvalget skære feltet yderligere ned og nominere 5-7 projekter til Renoverprisen 2025.

Vinderen kåres ved en prisfest den 4. september 2025 efter en afstemning i et valgkollegie, som består af cirka 90 fagfolk fra byggebranchen.

Tre projekter i spil til Specialprisen 

Ud over hovedprisen uddeles også en Specialpris, som belønner parterne bag et projekt, som inspirerer og overrasker med en kreativ tilgang til at forny en bygning, der har historisk og bygningskulturel værdi og/eller værdi for fællesskaber i lokalområdet. Her er tre projekter stadig med i kapløbet.

-kis

10/3 2025
  • Leg for livet

    Leg for livet

    arkitektur ›Når Mary Elizabeths Hospital åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. Fire indendørs legepladser skal skræddersys til børnenes særlige behov og skabe frirum midt i en sårbar hverdag
  • Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    arkitektur ›To nye partnere skal være med til at tegne fremtiden for JJW Arkitekter. Både Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg var i forvejen associerede partnere og skal nu arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv
  • Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    arkitektur ›Årets Arne går til Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter m.fl. for huset på Frederiksberg. Initiativprisen Lille Arne går til Copenhagen Architecture Biennial af CAFx, som blev afholdt for første gang i efteråret 2025
  • Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    arkitektur ›Philip Krogh tiltræder som administrerende direktør med ansvar for drift, kontrakt- og projektforhold, mens Christian Hanak bliver udviklingsdirektør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer
  • Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    arkitektur ›Vinder af arkitektkonkurrencen er et team bestående af AART architects med underrådgiverne Sweco Danmark A/S, ReVærk ApS og ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    arkitektur ›Dorte Alber tiltræder 1. februar som ny chefrådgiver hos AART som led i udvikling firmaets tværfaglige bygherrerådgivning
  • Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    arkitektur ›Projektet gentænker bankbegrebet og erstatter økonomisk kapital med social værdi gennem deling af værktøjer, idéer og tjenester, lyder en del af begrundelsen fra juryen ved den første uddeling af den nye arkitektpris
  • Greve Kommune bygger museum til næsten 100 millioner kroner

    Greve Kommune bygger museum til næsten 100 millioner kroner

    arkitektur ›Der skal bygges ny museumsbygning til over på Mosede Fort, der rummer historien om Danmark under 1. Verdenskrig