Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Tribe Halsboe-Jørgensen (S) til Trine Jepsen (V), at i modsætning til asbesttag må private godt fjerne andre sundhedsskade lige materialer - eksempelvis blyholdig maling og PCB fra egen bolig.
Ministeren påpeger dog, at nedrivning af bly- og PCB-holdige materialer skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men i modsætning til nedrivning af asbestholdige materialer er arbejdet ikke forbeholdt autoriserede virksomheder:
- Private må derfor selv fjerne bly og PCB-holdige materialer fra deres egen bolig, oplyser ministeren.
Flere erhvervssygdomme med asbest end PBC og bly
Asbestholdige materialer findes mange steder i ældre bygninger – eksempelvis som tage. Derfor udgør udsættelse for asbest i dag et større arbejdsmiljøproblem end udsættelse for bly og PCB. Antallet af anmeldte erhvervssygdomme siden 2021, hvor asbest er angivet som sygdomsfremkaldende påvirkning, er ifølge ministeren også væsentligt højere end antallet af anmeldte erhvervssygdomme, hvor bly eller PCB er angivet som sygdomsfremkaldende påvirkning.