Lovgiver om asbest uden at kende konsekvenser for boligejerne
Et svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) viser, at politikerne har lovgivet om asbest uden at kende de reelle konsekvenser for boligejerne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Trine Jepsen (V) har bedt ministeren oplyse, hvor mange henvendelser ministeriet har modtaget fra boligejere ”om økonomiske vanskeligheder som følge af de skærpede asbestregler.
Ane Halsboe-Jørgensen oplyser, at ministeriet har modtaget 28 henvendelser fra privatpersoner om økonomiske vanskeligheder som følge af de skærpede asbestregler:
- Arbejdstilsynet modtager fortrinsvis henvendelser fra virksomheder. I sagsbehandlingssystemet har Arbejdstilsynet identificeret fire henvendelser fra privatpersoner om økonomiske vanskeligheder som følge af de skærpede asbestregler. Dertil kommer et mindre antal skriftlige og telefoniske henvendelser til Arbejdstilsynets Call Center, som ikke registreres, svarer ministeren.
40 millioner årligt til deponi
Hun oplyser videre, at regeringen vil gøre det lettere for boligejere selv at kunne udskifte deres asbesttag. Det skal blot ske på ”en sundhedsmæssigt forsvarlig måde”.
Derudover vil regeringen afsætte 40 millioner kroner årligt fra 2028 og frem til fjernelse af afgiften for deponi af asbest samt undersøge, hvordan ordningen med statsgaranterede lån kan vides til at omfatte udskiftning af asbesttage.
For tidligt at sige noget
Ifølge ministeren er embedsmændene i gang med at se på de nærmere rammer for, hvordan ordningen kan udformes:
- Det er derfor for tidligt at sige noget om den nærmere tidsplan for gennemførelse af ordningen, skriver ministeren finde en løsning, ”der tager hensyn til boligejernes økonomi uden at gå på kompromis med sikkerheden og sundheden”.