Arkitekturpolitikken har fået godt fat i kommunerne
40 af landets kommuner har nu en arkitekturpolitik og dermed et styringsredskab til at sikre sammenhæng og bæredygtighed i byudviklingen og bevaring af kulturarv. Det viser en ny evaluering fra Arkitektforeningen
Eksplosiv byggeaktivitet, akutte krav til klimasikring og et øget fokus på bevaring af kulturarv og identitet stiller store krav til kommunernes planlægning.
Samtidig kæmper mange byer med bosætning og med at holde liv i deres bymidter. Her kan en kommunal arkitekturpolitik være et helt centralt styringsredskab for kommunerne – og det er der nu hele 40 af landets kommuner, der har.
- Udviklingen er i høj grad styret af økonomi, men uden en kommunal arkitekturpolitik risikerer kommunerne, at tilfældige projekter og kortsigtet planlægning får lov at definere helheden.
- Her kan arkitekturpolitikken noget særligt, fordi den både har fokus på principper for en sammenhængende udvikling og kvalitet i det, som bygges - og ikke mindst til at få greb om de typiske udfordringer, kommunerne står med, siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.
Et fælles sprog mellem politikere og planlæggere
Arkitektforeningen har netop foretaget en evaluering af de kommunale arkitekturpolitikker i forbindelse med projektet 'Højere kvalitet i arkitekturpolitikken 2.0', som er støttet af Realdania.
Evalueringen peger på, at en kommunal arkitekturpolitik har stor værdi som et fælles grundlag for dialogen mellem politikere, planlæggere og borgere.
I Odense er politikken f.eks. omsat til en bygherreguide, som sikrer, at projekter vurderes i forhold til kommunens politiske mål og kvalitetskrav.
Arkitekturpolitikken hjælper også planlæggere og politikere til at tage en dialog om de svære beslutninger og ambitioner i byudviklingen.
Bevaring, bæredygtighed og bymidter højt på dagsordenen
Både lokalpolitikere og planchefer peger på bevaring af kulturmiljøer og kulturarv som et af de områder, hvor en arkitekturpolitik gør størst forskel.
Samtidig spiller den en central rolle i arbejdet med bæredygtighed og borgerinddragelse, og i at sikre kvaliteten og sammenhæng i det byggede miljø.
Et eksempel er Thisted Kommune. Selvom kommunen ikke har en formelt vedtaget arkitekturpolitik, arbejdes der aktivt med arkitekturpolitiske greb gennem andre politikker og planer.
Her er der blandt andet fokus på at gøre bymidten attraktiv og levende, med respekt for byens identitet og historie.
Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), understreger betydningen af politisk vilje i det arbejde:
- Man skal som politiker turde prioritere penge til at gøre bymiljøerne attraktive – ellers dør de, siger han.
Inspiration fra ekspertgruppen for national arkitekturpolitik
I Kolding er inspirationen til kommunens nye arkitekturpolitik kommet fra ekspertgruppen for national arkitekturpolitik.
I foråret offentliggjorde ekspertgruppen otte dogmer for fremtidens arkitektur, der afspejler det paradigmeskifte, der er ved at ske i byggebranchen, hvor der i langt højere grad skal renoveres og transformeres frem for at bygge nyt.
Koldings nye arkitekturpolitik tager udgangspunkt i devisen 'bevar eller forklar' og dermed en ambition om at bevare mere og bygge mindre nyt – uden at bremse udviklingen.
Det handler om at se potentialet i det eksisterende, omforme bygninger og give dem nye formål, så man både værner om Koldings identitet og skaber rammer for fremtidens liv.
Arkitekturpolitikken skal fungere som et dialogredskab og et oplysningskatalog til alle, der arbejder med at udvikle bygninger, byer og landskaber i Kolding Kommune.
Nye vejledninger på vej
Arkitektforeningen har gennem en årrække arbejdet med at give kommunerne inspiration og konkrete redskaber til, hvordan de kan udvikle en arkitekturpolitik, som sætter fælles retning og styrker kvalitet og bæredygtighed i byggeri og byudvikling.
Foreningen er på trapperne med opdaterede udgaver af de to vejledninger 'Kommunal arkitekturpolitik – Hvorfor?' og 'Kommunal arkitekturpolitik – Hvordan?'.
-dc
