Gamle tagplader blev til nye facader på kulturhus

Gamle tagplader blev til nye facader på kulturhus

Taget fra den almene boligbebyggelse Pileparken i Gladsaxe skulle egentlig kasseres og blive til byggeaffald. Nu får tagpladerne imidlertid nyt liv som facade på Vejles kommende kulturhus

Den aktuelle renovering af den almene boligbebyggelse Pileparken i Gladsaxe har skabt grundlag for et nyt upcycling-samarbejde i byggeriet. 

Her fjernes et ældre tag bestående af eternit- og aluminiumsplader som led i en omfattende asbestsanering og efterisolering.

Materialerne stod umiddelbart over for at blive bortskaffet, men takket være en opmærksom nedriver fra LH Hockerup, som så potentialet i pladerne, bliver det i stedet starten på en ny fortælling. 

Frem for at ende som affald får trapezpladerne nu nyt liv på den anden side af Storebælt. Lige nu monteres pladerne nemlig som facadebeklædning på Vejles nye kulturhus.

Projektet er en transformation og udvidelse af byens eksisterende bibliotek og har høje ambitioner for bæredygtighed og genbrug. Derfor glæder det også arkitekterne fra AART, som står bag både Pileparkens renovering og Vejles nye kulturhus, at upcycling-samarbejdet her er blevet en realitet:

-Det her viser, hvordan arkitekturen udvikler sig, når vi tænker cirkulært mellem projekterne – og når materialer skifter funktion og betydning. Pladerne går fra at have været en skjult, teknisk tagflade til at blive et synligt og identitetsskabende element i kulturhusets arkitektur – et eksempel på ressourcetænkning i byggeriet, der både styrker kulturhusets fortælling, æstetiske udtryk og reducerer dets miljøaftryk, siger Sara Emilie Nilsson, arkitekt og faglig leder for Transformation og Bevaring i AART.

Cirkulær succes

Løsningen her er kun lykkedes på grund af et stærkt samarbejde på tværs af de to renoveringsprojekter, hvor både entreprenører, ingeniører, nedrivere, arkitekter og ikke mindst bygherrer har arbejdet sammen om at finde en fælles løsning.

-Som bygherre skal man arbejde med en anden uforudsigelighed og tålmodighed, når man, som her, går nye veje. Vi er eksempelvis nødt til at være fleksible i forhold til, at vi ikke nødvendigvis kan få hele vores facade monteret på samme tid – men må vente på, at materialerne er til rådighed.

Vi har store ambitioner på bæredygtighed og arkitektur, og selvom det kan give mere bøvl i processen, vurderer vi, at vi vinder mere på flere bundlinjer, siger Sofie Plenge, direktør for kultur og sundhed i Vejle Kommune.

Et stort potentiale – hvis efterspørgslen kommer

Eksemplet her er ikke hverdag i byggeriet – endnu. Branchen står over for en stor opgave, hvor flere af dens materialer skal finde nyt liv gennem genanvendelse og upcycling.

Bygge- og anlægsbranchen genererer i dag lidt over 5 mio. ton bygge- og anlægsaffald om året. Det svarer til ca. 40 % af alt affald i Danmark. I 2021 blev kun ca. 13.000 ton byggematerialer genbrugt direkte.

-Som entreprenører ser vi ofte på udfordringer og risici – især prissætningen, som bliver mere kompleks ved genbrug. Det er usikkert, hvordan vi skaffer materialerne, og hvordan de kan monteres. Vi skal have dem på hånden, da vi ikke bare kan købe fra et lager. 

Derfor kræver det mere systematik i arbejdet med materialerne – så vi bedre kan tænke det ind i projekterne fra start og dermed gøre det lettere at skabe en efterspørgsel. 

Nedriverne spiller her en nøglerolle – at de, som her, ser potentialet i noget, der ikke umiddelbart har værdi. Det er et vigtigt paradigmeskifte, siger Christian Kemph, direktør for Byggeri og medejer af Vognsen & Co Entreprise.

Potentialerne i eksemplet her er store – både miljømæssigt og i forhold til at skabe nye og levende udtryk i vores byer og bygninger med afsæt i de ressourcer, vi allerede har. I Vejle viser de en vej.

Om Vejle Kulturhus

Vejles nye kulturhus bliver et fremsynet og imødekommende samlingspunkt for Vejles borgere. Projektet er en transformation af Vejles eksisterende bibliotek fra 1970erne, hvor en ny, ressourcebevidst æstetik præger kulturhuset både ude og inde. 

Blandt andet med genbrug af den eksisterende betonkonstruktion som en synlig del af identiteten i husets interiør, og med den nye facade af genbrugte tagplader. 

-kis

9/12 2025
  • Leg for livet

    Leg for livet

    arkitektur ›Når Mary Elizabeths Hospital åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. Fire indendørs legepladser skal skræddersys til børnenes særlige behov og skabe frirum midt i en sårbar hverdag
  • Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    arkitektur ›To nye partnere skal være med til at tegne fremtiden for JJW Arkitekter. Både Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg var i forvejen associerede partnere og skal nu arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv
  • Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    arkitektur ›Årets Arne går til Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter m.fl. for huset på Frederiksberg. Initiativprisen Lille Arne går til Copenhagen Architecture Biennial af CAFx, som blev afholdt for første gang i efteråret 2025
  • Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    arkitektur ›Philip Krogh tiltræder som administrerende direktør med ansvar for drift, kontrakt- og projektforhold, mens Christian Hanak bliver udviklingsdirektør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer
  • Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    arkitektur ›Vinder af arkitektkonkurrencen er et team bestående af AART architects med underrådgiverne Sweco Danmark A/S, ReVærk ApS og ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    arkitektur ›Dorte Alber tiltræder 1. februar som ny chefrådgiver hos AART som led i udvikling firmaets tværfaglige bygherrerådgivning
  • Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    arkitektur ›Projektet gentænker bankbegrebet og erstatter økonomisk kapital med social værdi gennem deling af værktøjer, idéer og tjenester, lyder en del af begrundelsen fra juryen ved den første uddeling af den nye arkitektpris
  • Greve Kommune bygger museum til næsten 100 millioner kroner

    Greve Kommune bygger museum til næsten 100 millioner kroner

    arkitektur ›Der skal bygges ny museumsbygning til over på Mosede Fort, der rummer historien om Danmark under 1. Verdenskrig