Ny pris hylder arkitektstuderendes evne til at inspirere til fællesskabStifter og kreativ direktør Thomas Kock fra Werk og Lene Dammand Lund, rektor for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering.

Ny pris hylder arkitektstuderendes evne til at inspirere til fællesskab

Tegnestuen Werk indstifter 'Fællesskabsprisen', der uddeles i samarbejde med Det Kongelige Akademi. Prisens formål er at hylde den arkitektstuderende, som gennem sit arbejde inspirerer med rumligheder, hvor æstetik og fællesskab mødes

Fællesskabsprisen udspringer af et ønske om at sætte fokus på de arkitektstuderende, der formår at forene skønhed og social betydning i deres arbejde. Bag prisen står tegnestuen Werk, og den uddeles i samarbejde med Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering. 

Sparekassen Danmark er sponsor. Alle involverede ser fællesskab som en bærende værdi i udviklingen af fremtidens byer og bygninger.

Stifter og kreativ direktør Thomas Kock fra Werk uddyber:

- Med Fællesskabsprisen vil vi gerne hylde den arkitektstuderende, som igennem sit arbejde inspirerer sine omgivelser med smukke rumligheder, hvor fællesskab og høj æstetik går hånd i hånd. 

- Vi ved alle, at disse temaer betyder meget for kvaliteten i vores byer, og netop derfor vil vi gerne fejre det med en pris. Vi håber naturligvis, at prisen vil motivere de arkitektstuderende til at udvikle arkitektur, byer og byrum, som inviterer til fællesskab i smukke rammer.

Lene Dammand Lund, rektor for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, glæder sig over samarbejdet:

- Jeg synes, Werk viser et stort samfundssind, når de her rækker en hånd ud til vores studerende og hjælper dem med at bygge bro fra studielivet til en fremtid i byggebranchen. 

- Det tætte samarbejde med brancherne, vi uddanner til, er helt afgørende for, at vi kan sikre relevansen af vores uddannelser, og der er i høj grad brug for, at vi sammen løser udfordringer og høster de potentialer, brancherne ser ind i, siger hun.

Winther, regionsdirektør i Sparekassen Danmark, ser et tydeligt slægtskab mellem prisens formål og andelskassens værdier:

- I Sparekassen Danmark tror vi på fællesskabets kraft – og derfor er jeg særligt stolt af at være sponsor for Fællesskabsprisen. 

- Prisen er med til at anerkende de unge arkitekters betydning for fremtidens byggeri og gøre dem stolte af deres projekter og bidrager til, at de forlader studiet med selvtillid og optimisme. Det er en fælles indsats for de studerende, der gør hele vores samfund rigere, siger han.

Fællesskabsprisen bliver uddelt for første gang den 29. januar 2026 i forbindelse med Åbent Hus – Det Kongelige Akademis årlige fejring af bachelorprojekterne fra København og Kalundborg – som afholdes i Akademiets rammer på Holmen i København i Auditorium 5 på Philips Langes Alle 10. 

Prisen markerer begyndelsen på en ny tradition, der skal inspirere arkitektstuderende til at skabe arkitektur, der både samler mennesker og løfter æstetikken i vores byer.

Kriterier for indstilling til Fællesskabsprisen

Et indstillet projekt skal:

Styrke fællesskaber
Have en stærk idé med en original fortælling.
Være smukt
Accelerere de bæredygtige omstilling

Jury

Thomas Kock, kreativ direktør, WERK
Rita Justesen, chef for Planlægning og Byrum, By & Havn
Claus Sivager, Stadsarkitekt, Frederiksberg Kommune
Henrik Winther, Regionssdirektør, Sparekassen Danmark
Repræsentant fra Det Kongelige Akademi

Første uddeling:

29. januar 2026 i forbindelse med Åbent Hus på Det Kongelige Akademi, Holmen, København.

16/1 2026
  • Leg for livet

    Leg for livet

    arkitektur ›Når Mary Elizabeths Hospital åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. Fire indendørs legepladser skal skræddersys til børnenes særlige behov og skabe frirum midt i en sårbar hverdag
  • Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    arkitektur ›To nye partnere skal være med til at tegne fremtiden for JJW Arkitekter. Både Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg var i forvejen associerede partnere og skal nu arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv
  • Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    arkitektur ›Årets Arne går til Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter m.fl. for huset på Frederiksberg. Initiativprisen Lille Arne går til Copenhagen Architecture Biennial af CAFx, som blev afholdt for første gang i efteråret 2025
  • Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    arkitektur ›Philip Krogh tiltræder som administrerende direktør med ansvar for drift, kontrakt- og projektforhold, mens Christian Hanak bliver udviklingsdirektør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer
  • Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    arkitektur ›Vinder af arkitektkonkurrencen er et team bestående af AART architects med underrådgiverne Sweco Danmark A/S, ReVærk ApS og ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    arkitektur ›Dorte Alber tiltræder 1. februar som ny chefrådgiver hos AART som led i udvikling firmaets tværfaglige bygherrerådgivning
  • Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    arkitektur ›Projektet gentænker bankbegrebet og erstatter økonomisk kapital med social værdi gennem deling af værktøjer, idéer og tjenester, lyder en del af begrundelsen fra juryen ved den første uddeling af den nye arkitektpris
  • Greve Kommune bygger museum til næsten 100 millioner kroner

    Greve Kommune bygger museum til næsten 100 millioner kroner

    arkitektur ›Der skal bygges ny museumsbygning til over på Mosede Fort, der rummer historien om Danmark under 1. Verdenskrig