Iveco lancerer ny lastbil, der slipper for udskældt afgiftIveco har lanceret en lastbil, der ikke skal betale den forkætrede kørselsafgift

Iveco lancerer ny lastbil, der slipper for udskældt afgift

Iveco har typegodkendt en ny type lastbil, der er skræddersyet til de danske vægtregler

Af Jørli Petersen

Det er alt andet end første gang de folkevalgte finder på nye regler, og når man betragter den meget betydningsfulde ændring i kørsel med lastbiler, kan man godt undre sig, for hvornår bliver folkevalgte og ”Djøffere” bare en lille smule klogere?

Fra starten af dette år, har landets vognmænd været underlagt en ny grim afgift, – den såkaldte kilometerafgift. 

En voldsomt udskældt afgift, som især koster for de vognmænd, der holder til i tyndere befolkede områder, ligesom købmanden i den lille by med få indbyggere, kommer til at koste uforholdsmæssigt meget at servicere med friske agurker og mælk på daglig basis.

Den nye kilometerafgift er svært af slippe for, for størstedelen af stats- og kommuneveje er omfattet af den nye afgift, men som vi kender det fra varebilerne, hvis der er regler, er det også en vej uden om disse regler, og det er i bedste varevognsstil vi ser det seneste lille trick Trick, der synes at være en ny variant af det tidligere danskertrick med ombyggede varebiler, der var en ren folkesport tilbage i 90’erne.

For at være hjemfalden til at betale kilometerafgift, skal man køre lastbil med en totalvægt på 12 ton eller mere.

12 ton er netop en meget vigtig grænse for den mellemstore lastbil, som typisk benyttes til distributionskørsel, med andre ord, det er meget ofte denne type lastbil, der leverer frisk mælk og agurker til den lille købmand i den meget lille by, men vejer man mindre end 12 ton, er det skam helt gratis at køre med lastbil, også selv om bilen er fyldt med mælk og agurker.

Og så kommer det smarte, som danske politikere ikke fatter.

Hvis nu man laver om på lastbilens vægtgrænse, så lastbilen ikke har en totalvægt på 12 ton men eksempelvis 11.990 kg, så er det jo under vægtgrænsen, og derfor har Iveco typegodkendt en ny type lastbil, der er skræddersyet til de danske vægtregler, og ved at køre den nye type Iveco, kan danske vognmænd og distributører sparer mange tusinde kroner hvert år, – per lastbil vel at mærke.
Den nye Iveco Eurocargo MY24 er elles helt almindelig. Der er plads til 18 paller på en klassisk opbygning, det er sjældent bilen kører med fuldt læs, så den nye vægtgrænse, der er 10 kg under den skarpe og meget kostbare grænse, er sjældent et problem.

Og som altid med Iveco, er det heller ikke noget problem at køre med lidt ”overvægt”, uden det kan ses på bilen, så hvis de folkevalgtes kontrollører i alle afskygninger føler sig snot fornærmet, skal de ud på gader og veje med en masse vægte.


Intet nyt under solen. Når politikerne finder på noget fjollet, bliver det hurtigt omgået, eller også finder man bare en billigere løsning. 

Sådan var det med varebiler, og nu kan regeringen vinke farvel til en ellers lukrativ indtægt fra fremtidens distributionsbiler, så det eneste vi venter på er selvfølgelig, – hvem følger efter Iveco med en 11.990 kg lastbil?

6/5 2025
  • Næsten som en personbil

    Næsten som en personbil

    biler-til-byggebranchen ›Ny Farizon er velbygget, og der er kælet for flere detaljer. Bilen er en seriøs konkurrent til de etablerede konkurrenter, og både pris, byggekvalitet og især bilens vægtklasse gør den meget mere end interessant
  • Håndværkere fortsat undtaget fra fartskrivere - men pas på 100 kilometer grænsen

    Håndværkere fortsat undtaget fra fartskrivere - men pas på 100 kilometer grænsen

    biler-til-byggebranchen ›Fra 1. juli 2026 bliver varebiler på over 2,5 ton omfattet af køre og hviletidskontrol ved international godskørsel
  • Håndværkere kender ikke krav om takograf

    Håndværkere kender ikke krav om takograf

    biler-til-byggebranchen ›På 17 ud af 33 standsede køretøjer var der problemer med manglende takograf afslørede kontrol ved Storebæltsforbindelsen
  • Kia rykker på sig

    Kia rykker på sig

    biler-til-byggebranchen ›Den store Kia Van kommer med tre størrelse batteripakker. Det bliver også muligt at få gennemgang fra førerplads til varerum. Prisen er endnu uvist
  • Er Fiat Multipla genopstanden?

    Er Fiat Multipla genopstanden?

    biler-til-byggebranchen ›Den blev flere steder kåret som verdens grimmeste bil, men alligevel ser det ud, som om Renault med Trafic har ladet sig inspirere af Multiplaen fra 00'erne. Trafic kommer både med benzin og diesel og på el
  • Her er de 10 mest solgte varebiler i marts

    Her er de 10 mest solgte varebiler i marts

    biler-til-byggebranchen ›Volkswagen er det mest solgte mærke blandt varebiler, hvor Ford har den mest solgte model med Transit Custom, men det er også værd at bemærke, at et par af 'de gamle' fortsat klarer sig mere end pænt
  • Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

    Burgerbesøg koster arbejdsgiver 235.000 kroner

    biler-til-byggebranchen ›Østjysk anlægsgartner skal ifølge Fagbladet 3F af med 235.000 kr. i registreringsafgift, efter at hans medarbejdere brugte varebil/mandskabsvogn til at besøge McDonald efter arbejdstid
  • Besynderlige forskelle på Nissans og Renaults ellers helt ens biler

    Besynderlige forskelle på Nissans og Renaults ellers helt ens biler

    biler-til-byggebranchen ›Renault Master E-tech var populær for et år siden, og det er den sådan set stadig, selvom det er mærkværdigt, at prisen er gået op