Stadig lang udsigt til udvidelse af gedestienDe lokale i Næstved har i årevis forsøgt at råbe politikerne på Christiansborg op for at få en højst tiltrængt motorvej

Stadig lang udsigt til udvidelse af gedestien

Miljøkonsekvensvurderingen er stadig under udarbejdelse, og projektet forventes først at kunne igangsættes i 2026

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Kilometer lange bilkøer forårsaget af de mange lastvogne, der kører mellem Sjællands næststørste by – uden for hovedstaden – Næstved, og Rønnede på Sydmotorvejen.

Det er hverdagen for borgere og virksomheder i Næstved, som i årevis har efterlyst en motorvej både til Rønnede og den anden vej til Kalundborg.

Peter Skaarup fra DanmarksDemokraterne har derfor bedt transportminister Thomas Danielsen (V) oplyse, hvad status er for anlæggelsen af motorvejen på rute 54 mellem Næstved og Rønnede – af de lokale benævnt ”den 2-sporede gedesti”.

Undersøgelser afsluttes i år
Ifølge transportministeren følger Vejdirektoratets arbejde med gennemførelse af en ny miljøkonsekvensvurdering for Rute 54 mellem Næstved og Rønnede tidsplanen:

- Det forventes, at undersøgelserne bliver afsluttet i 2025. Herefter vil jeg drøfte resultaterne med forligskredsen med henblik på af få fremsat en anlægslov i Folketinget således, at projektet kan gå i gang som planlagt i 2026, oplyser Thomas Danielsen.

Lange udsigter
Han noterer samtidig, at Vejdirektoratet forventer at begynde en forundersøgelse af Rute 22 ”Den Sjællandske tværforbindelse” - motorvej Rønnede-Næstved-Slagelse-Kalundborg, der kan forbinde Vestsjælland og Sydsjælland - i 2028.

Ministeren peger i øvrigt på, at han ”løbende arbejder for, at projekterne i Infrastrukturplan 2035 gennemføres inden for de aftalte tidsplaner”:

- Det glæder mig, at arbejdet med motorvejen på rute 54 mellem Næstved og Rønnede skrider frem efter planen. Samtidig ser jeg frem til at aftalekredsen bag Infrastrukturplan 2035 kan sætte forundersøgelsen af en udvidelse af rute 22 i gang i 2028 som planlagt, slutter han.

8/1 2025
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse