130 boliger med havudsigt i VordingborgDet kommende boligbyggeri og friplejehjem ved Vordingborgs havnefront med mere end 130 moderne boliger. Illustration: Erik arkitekter

130 boliger med havudsigt i Vordingborg

Et nyt byggeri med mere end 130 moderne boliger til både familier og ældre borgere vil om få måneder blive sat i gang på havnefronten ved Sydhavnsvej i Vordingborg

Det er de erfarne boligudviklere Scandinavian Property Development A/S og Kiss Development ApS, der står bag projektet, som skal skabe nyt liv i den gamle havn.

Hovedparten af boligerne får havudsigt, og der er lagt vægt på et levende boligområde med grønne områder, der inviterer til oplevelser og aktiviteter omkring havnen og vandet.

Blandt andet er der i stueetagen og direkte ud til havnepromenaden afsat plads til klubfaciliteter med omklædning og sauna, for eksempel ved etablering af et havnebad, kajakpolo-baner eller tilsvarende initiativer.

- Vi kan se rundt omkring i verden, hvordan inddragelse af vandsiden gør en by meget attraktiv. Det tiltrækker nye borgere og øger livskvaliteten for beboerne. Vores ønske med byggeriet er at bidrage til, at Vordingborg nu for alvor bliver etableret som en levende by ved vandet, siger Niclas Thorsbrenner, partner i Scandinavian Property Development.

Flere generationer skaber mere liv
Det i alt 11.000 m2 store byggeri består af tre bygninger med 44 boliger til familier, 28 lejligheder til seniorer og 60 moderne plejehjemsboliger.

Sammen med de nuværende modulhuse på Sydhavnsvej, der med tiden vil blive omdannet til ungdomsboliger, betyder det, at der skabes et meget bredtfavnende boligområde med plads til alle generationer.

- Vordingborg er inde i en god udvikling, der skaber opmærksomhed i det sydsjællandske. Med byggeriet på Havnepromenaden håber vi at bidrage med nye arbejdspladser og med at tiltrække nye borgere, der bliver boende i byen i mange år, siger direktør Dennis Sommer fra KISS Development, der selv har base i Vordingborg.

Vordingborgs første friplejehjem
I de nederste etager ud mod havefronten, vil der blive indrettet 60 moderne plejeboliger, som et såkaldt friplejehjem.

Det vil sige et plejehjem opført for private midler efter friplejeloven, hvorved kommunen sparer alle udgifterne til at opføre plejeboligerne.

Plejehjemmet på havnefronten bliver det første friplejehjem i Vordingborg Kommune, og er åbent for alle borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads.

Kommunen bidrager med den samme takst for de ældre borgere som på kommunens egne plejehjem, og for beboerne er omkostningen ved at vælge et friplejehjem derfor på niveau med de kommunale plejetilbud.

Stort behov for plejeboliger
Beregninger viser da også, at Vordingborg har god brug for et nyt plejehjem. Skal det nuværende serviceniveau for ældre opretholdes, vil der være behov for 370 nye plejehjemspladser frem mod år 2030.

Allerede i 2023 vil der være behov for cirka 100 nye plejeboliger for at holde dækningen for aldersgruppen fra 80 år og opefter.


- Ved at opføre et blandet byggeri på havnefronten med flere boligformer kan vi skabe plads til også at indrette et friplejehjem til kommunens ældste borgere. Her kan de ældre få stor glæde af de rekreative områder med lys og luft og muligheder for at nyde ture langs vandet, siger Niclas Thorsbrenner fra Scandinavian Property Development.

Et friplejehjem drives af en privat operatør, og her har Danske Diakonhjem været en del af dialogen med Vordingborg kommune gennem hele byggeriets planlægningsfase.

Danske Diakonhjem er Danmarks største ikke-kommunale plejehjemsoperatør og driver i dag mere end 50 plejetilbud over hele landet på non-profit basis.

Parterne bag byggeriet påbegyndte ansøgning om byggetilladelse hos kommunen ultimo september 2021, og dermed forventes første spadestik at blive taget i starten af det nye år.

Byggeriet vil efter planen stå færdigt i slutningen af 2023.

Fakta:
• 11.000 m2 nyt byggeri i blandet boligområde, der vil omfatte familieboliger, seniorboliger, friplejeboliger og ungdomsboliger
• Opføres ved Sydhavnsvej i første række til vandet
• Bygningen længst mod vest bliver på op til femten etager og bliver dermed et pejlemærke for hele havneområdet
• Boligsammensætning: 44 boliger til familier, 28 lejligheder til seniorer og 60 moderne plejehjemsboliger
• Der bliver 84 m2 klublokaler med udsigt over vandet med omklædning og sauna
• De 60 moderne plejeboliger bliver et såkaldt friplejehjem, som tilføres Vordingborg Kommune uden udgifter for kommunen
-dg

18/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år