23 forslag til bedre erhvervsuddannelser

Dansk Arbejdsgiverforening har præsenteret et politisk udspil om erhvervsuddannelserne med 23 initiativer, der skal sikre et varigt kvalitetsløft

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er næppe noget andet område inden for danske uddannelser, der gennem årene har fået så mange gode ord med på vejen fra politikere og erhvervsorganisationer, som det er tilfældet med erhvervsuddannelserne.

Alligevel må det konstateres, at det er blevet ved de mange ord, og at ingen tør gøre det fornødne for at få færre i gymnasierne og flere på erhvervsuddannelserne – at begrænse antallet, der får adgang til gymnasiet til 40-50 procent.

Fagligt og socialt miljø
Senest er Dansk Arbejdsgiverforening sammen med blandt andre Dansk Industri kommet med 23 forslag til bedre erhvervsuddannelser, og det konstateres blandt andet, at det kræver målrettede initiativer og varige investeringer at få skabt erhvervsuddannelser af høj kvalitet.

- Allerede i dag er manglen på faglærte imidlertid stor, og mange virksomheder har svært ved at finde elever og lærlinge. Så der er brug for, at flere – både unge, studenter og de unge voksne – vælger at gå den faglærte vej. Vi har brug for, at flere får lyst til at blive faglærte.

Skal flere både vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, kræver det uddannelser af høj kvalitet, hvor eleverne møder et stærkt fagligt og socialt miljø. Og det kræver varige investeringer, siger DA’s administrerende direktør Jacob Holbraad.

Permanent taxameterløft
Blandt forslagene er permanente taxameterløft til erhvervsuddannelser i størrelsesordenen en halv milliard årligt, hvor pengene blandt andet skal bruges på investeringer i udstyr og lærerkvalifikationer.

- Skal vi lykkes med at få flere til at vælge den faglærte vej, kræver det, at vi kan tilbyde eleverne en uddannelse, hvor de på skolen møder moderne udstyr, ordentlige undervisningsfaciliteter og højt kvalificerede lærere. En styrkelse af erhvervsuddannelserne vil være til gavn for eleverne såvel som erhvervslivet og samfundet, siger Jacob Holbraad.

Bedre adgang til skolehjem
Blandt de øvrige forslag er, at flere elever og lærlinge skal kunne bo på et skolehjem i løbet af deres uddannelse. Adgangen til skolehjem skal derfor udvides.

Det gælder både brugen af skolehjem og muligheden for at bo på skolehjem under oplæring i en virksomhed. Det skal styrke muligheden for at skabe gode rammer for faglige og sociale aktiviteter og bidrage til lavere frafaldsamt øget geografisk mobilitet.

Og så skal det skal sikres, at elever på skoleophold i hovedforløbet modtager lærerstyret undervisning 37 timer ugentligt svarende til den elevløn, som eleven modtager:

- Da eleven/lærlingen er ansat og lønnes af en virksomhed, skal det være skolens ansvar at kunne redegøre for, at eleven har modtaget fuldtidsundervisning på konkret foranledning fra en virksomhed, lyder det fra forslagsstillerne.

Klausuler på lige fod
Sidst, men ikke mindst skal det offentlige omfattes af lærlingeklausuler på lige fod med private virksomheder, der løser opgaver for det offentlige:

- Det offentlige lever i dag ikke op til sit ansvar for at tage elever, som blev fastsat med målsætningerne fra trepartsaftalen i 2016. For at understøtte det offentliges engagement og ansvar og sikre lige konkurrencevilkår, bør det offentlige også være omfattet af lærlingeklausuler på opgaver, som er løst in-house og dermed ikke sendt i udbud, lyder budskabet.