Ulovlige byggearbejdere i Roskilde
Mandag formiddag var Udlændingeafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi på kontrol på en byggeplads i den nordlige del af Roskilde Kommune, hvor der var mistanke om, at der arbejdede udlændinge uden dansk arbejdstilladelse.
På byggepladsen traf patruljen to mænd - en 54-årig mand fra Kazakhstan og en 48-årig mand fra Uzbekistan - som havde en gyldig arbejdstilladelse i Finland, men ikke i Danmark.
De blev begge anholdt og sigtet for ulovligt arbejde i Danmark, og de erkendte begge sigtelsen. De fik afgjort sagen med en advarsel, men er fortsat anholdt indtil Udlændingestyrelsen har truffet beslutning om, de skal udvises af Danmark med et indrejseforbud.
Sagen mod arbejdsgiveren bliver nu behandlet, da virksomheden skal sigtes for at have beskæftiget personer uden gyldig arbejdstilladelse.
DanB