Foto: Vejdirektoratet.3000 ton sten skal erosionssikre Alssundbroen
En opmåling ved Alssundbroen har vist et behov for at forstærke den eksisterende skråningsbeskyttelse omkring pillerne ved gennemsejlingsfaget
For at sikre gennemsejlingsfaget på Alssundbroen mod erosion udlægger Vejdirektoratet cirka 3000 ton sten omkring pillerne. Stenene kommer fra Norge og bliver lagt 12 meter under havoverfladen.
Arbejdet med erosionssikring kommer til at foregå i perioden fra den 6. oktober til den 17. oktober, hvis vejret tillader det.
Udlægningen af sten foregår fra et skib, som befinder sig højst 50 meter fra pillerne i gennemsejlingsfaget.
Stenene bliver leveret til Sønderborg med lastbil, hvorefter de bliver læsset over på en pram/udlæggerfartøj og til sidst sejlet ud til pillerne på Alssundbroen. Det betyder ekstra lastbilkørsel ad Nordvesthavnsvej i Sønderborg særligt i perioden den 6.-den 10. oktober.
-dc