310 fredede bygninger er ikke i forsvarlig stand.
Nogle bygningsejere venter med vedligehold, til der er tale om restaurering, så de kan få støtte til arbejdet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen oplyser i et svar til Folketingets Kulturudvalg, at en rapport fra Kulturstyrelsen viser, at 7.143 bygninger er fredet, og at vedligeholdelsesstanden på godt halvdelen af dem i perioden 2010-2016 blev vurderet. Heraf blev 310 vurderet til ikke at være i forsvarlig stand.
Undersøgelsen danner ifølge ministeren baggrund for et igangværende pilotprojekt, der i løbet af de kommende år skal munde ud i en strategi for, hvorledes ’nødlidende’ fredede bygninger kan hjælpes.
Strategisk arbejdsredskab
- Der er således primært tale om et strategisk arbejdsredskab for Slots- og Kulturstyrelsen, oplyser ministeren blandt andet.
Ifølge rapporten er de fredede bygninger i Danmark et væsentligt bidrag til den danske kulturhistorie og rummer omfattende bygningsmæssige og arkitektoniske værdier.
Blandt årsagerne til, at nogle af de fredede bygninger ikke er i forsvarlig stand er, at ejeren ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden har placeringen af bygningerne stor betydning, idet ni procentaf de fredede bygninger, der ikke er i forsvarlig stand, ligger i yderområder, mens det i landkommunerne er fem procent og i storbyerne to procent.
Økonomien spiller ind
Desuden er privatøkonomien en væsentlig årsag til den manglende vedligeholdelse. For ejere, der selv bor i bygningen, angiver 75 procent privatøkonomi som årsag til manglende vedligehold.
De økonomiske forhold har også betydning, når folk skal udnytte fradragsmulighederne. Her angiver 21 procent, at de ikke har mulighed for at udnytte deres fradrag på grund af en begrænset indkomst:
- Det understøttes desuden af vores statistiske analyse, der viser væsentlig sandsynlighed for, at en bygning er i dårlig stand, hvis familieindkomsten er under 500.000 kroner årligt, lyder budskabet i rapporten.
Venter på restaureringsstøtte
Sidst, men ikke mindst, er der en klar tendens til, at andelen af bygninger i ikke-forsvarlig stand er betydeligt højere blandt bygninger med lav ejendomsværdi.
Nogle bygningsejere er ligefrem bevidste om, at støttemulighederne bliver bedre, når vedligeholdelsesstanden forringes.
Næsten en tredjedel af de respondenter, der har angivet, at deres bygning er i ringe eller dårlig stand, svarer således, at de venter med vedligehold, til der er tale om restaurering, så de kan få støtte til arbejdet.
