72.000 flere singlehusstande på tre år
Ud af de knapt 2,8 millioner husstande er de 1.107.100 single-husstande. Singlehusstandene står for næsten hele den årlige stigning på 31.000 enheder i boligmassen.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge Danmarks Statistik var der ved årsskiftet 2.779.623 beboede boliger i Danmark. Det er en stigning på cirka 31.000 siden 1. januar 2021, svarende til en vækst i boligmassen med 1,1 procent i løbet af det seneste år.
Der er altså sket en stigning, der er højere end væksten i befolkningstallet, der fra 2021 til 2022 voksede med 0,6 procent.
Det ændrer dog ifølge skatte- og boligøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri ikke på, at vi i Danmark lider under fortidens synder og at boligudbuddet i øjeblikket har svært ved at følge med boligefterspørgslen:
- Det er sammen med corona-pandemien en del af forklaringen på de kraftige boligprisstigninger, vi så i 2020 og 2021, siger Bo Sandberg.
Boligmassen matcher ikke behovet
Samtidig peger han på, at det slet ikke er sikkert, at den eksisterende boligmasse matcher de nutidige ønsker til geografisk placering, størrelse, energiforsyning og komfort.
Ud af de knapt 2,8 millioner husstande er de 1.107.100 single-husstande. Det er en stigning på 28.900 siden 2021, og dermed står singlehusstandene altså for næsten hele den årlige stigning på 31.000 enheder i boligmassen.
- De senere års tendens til flere singler har på tre år løftet andelen af singlehusstande fra 38,2 procent af boligmassen i 2019 til 39,9 procent i 2022, siger DI’s boligøkonom.
Generel udfordring
På ti år er der kommet 107.700 flere singlehusstande, og denne udvikling er accelereret de seneste 2-3 år. Alene siden 2019 er der kommet 72.000 flere singlehusstande:
- Det er en generel udfordring, at boligudbuddet har svært ved at følge med efterspørgslen. Og denne udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singlehusstande, som blandt andet kommer fra flere seniorer og flere studerende, men også par, der vælger at bo hver for sig – de såkaldte COLA´er – ’couples living apart’- siger DI´s boligøkonom.
Urbanisering er den dominerende tendens
Samtidig er tendensen på boligmarkedet blevet mere broget under coronaens hærgen. Bo Sandberg henviser til, at boligfesten i forvejen i høj grad var rykket ud i forstæderne omkring de store byer, og øget fokus på klimaet sammen med coronahensyn og mere hjemmearbejde skabte en form for modbølge, hvor flere boligkøbere er søgt ud mod naturen:
- Som megatrend tror jeg dog stadig, at urbaniseringen vil være den dominerende kraft. Og stigningen i boligmarkedets single-andel til 40 procent - og 72.000 flere singlehusstande på tre år - trækker også i den retning, da singler som hovedregel ønsker at bosætte sig i de større byer, konkluderer boligøkonomen.
Udgifter steget markant
I øvrigt viser de seneste tal fra FinansDanmark, at udgifterne ved at være boligejer er steget markant i år.
Boligrenter, inflation og energipriser stiger, og de tendenser vil uundgåeligt tage toppen af prisstigningerne på boligmarkedet, der dog fortsat – som gennemsnitsbetragtning - er begunstiget af økonomisk velpolstrede boligejere.
Det underliggende, nedadgående prispres på boligmarkedet sløres dog på kort sigt fortsat af et historisk lavt udbud af boliger.
Ifølge FinansDanmark var der i marts på landsplan 21.600 parcel- og rækkehuse at vælge mellem. Det betyder, at der er tre procent færre parcelhuse at vælge mellem end i marts 2021, hvor boligudbuddet i forvejen var meget lavt fordi næsten alle hylder på boligmarkedet blev tømt under coronanedlukningen i 1. kvartal 2021.
Det er særligt i tre landsdele, boligudbuddet er faldet det seneste år. I Fyn, Sydjylland og Nordjylland er udbuddet af parcel- og rækkehuse på et år faldet med mellem 10 og 11½ procent.
