Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

8. klasser bygger bæredygtige byerVinderne fra 8.a fra Ellebækskolen.

8. klasser bygger bæredygtige byer

200 grundskolelever fra Næstved Kommune indtog EUC Sjælland ifm. finalen i den store Byg en By-konkurrence, hvor elever designer og bygger en 'fremtidens by'

Del artiklen på

Det er Næstved Kommunes Center for Dagtilbud og Skole, der for fjerde gang arrangerer brobygningsforløbet Byg en By. Tilbage i 2015 var konkurrencen landsdækkende, og ved finalen på Københavns Tekniske Skole var fire ud af fem skoler fra Næstved Kommune. Sidenhen har kommunen i samarbejde med EUC Sjælland båret faklen videre med stor succes.

I år har ni forskellige 8. klasser deltaget, og deres forløb startede tilbage i uge fire, hvor elevernes første ideudvikling fandt sted på EUC Sjælland, da de besøgte både erhvervsuddannelserne (EUD) og det tekniske gymnasium (HTX). Under besøget, blev de introduceret til bæredygtige byggematerialer og udvikling af innovativt design. Elever fra erhvervsskolen fungerede undervejs som deres mentorer.

- Eleverne har fra dag ét været engagerede og entusiastiske. De har gjort sig mange tanker om miljø og bæredygtighed og har været virkelig gode til at tænke ud af boksen. Hertil har det været sjovt at se, hvordan de også har været interesserede i de andres byer på tværs af klasserne. De har haft en rigtig god dialog om de forskellige tanker og beslutninger, som byerne er baseret på. Og det er jo lige præcis den vidensdeling, der er meningen, siger faglærer på EUC Sjælland, Michael Petersen.

Kan forandre verden
Gennem de to sidste måneder har eleverne fortsat arbejdet hjemme på deres egne skoler. Klasserne har bygget hver deres by-model, og her er evnerne inden for naturfag, håndværk, bæredygtig nytænkning og samarbejde blevet sat på prøve:

- Ved Byg en By anvender de unge mennesker deres faglighed på en helt ny måde. Samtidig giver konkurrencen dem en mulighed for at se, hvordan de kan skabe en forandring i verden. Det er stort, fortæller Anne Bach Nielsen, der er pædagogisk konsulent for Center for Dagtilbud og Skole.

Et tværfagligt dommerpanel sammensat af fagpersoner, der til daglig arbejder med alt fra naturfag og innovationsprocesser til byplanlægning og økonomi kårede 8.a fra Ellebækskolen som vinder af Byg en By 2019.

-kj

Læs mere om Byggeri

22/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder