Klager over grusgravning er sjældent opsættende
I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Er der noget, der kan få bølgerne til at gå højt i lokalsamfund, er det tilladelser til grusgravning/råstofudvinding. Generne for det omkringliggende borgere kan være voldsomme med støv og støj fra grusgravningen. Men mindst lige så alvorligt er ofte den voldsomt stigende trafik med lastbiler.
Imidlertid fremgår det af et svar fra forsyningsminister Martin Lidegaard (RV), at der sjældent gives opsættende virkning ved klager over råstoftilladelser.
Cecilie Liv Hansen (UFG) har blandt andet bedt ministeren oplyse, hvor mange sager om råstofindvinding der de sene ste fem år har været påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og i hvor mange af disse sager klagen har haft opsættende virkning.
172 klager på 5½ år
Ifølge ministeren har der i perioden 2021 til og med 31. juli 2026 været 172 klagesager om råstofindvinding.
Ud af de 172 klagesager vedrører 74 sager tilladelser til indvinding af råstoffer på landjorden og søterritoriet, og i 59 af de sager har klagen haft opsættende virkning.
I 15 tilfælde har klagenævnet fraveget lovens udgangspunkt og truffet afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning.
De resterende 98 klagesager drejer sig op råstofplaner på landjorden, og ingen af de klagesager er tillagt opsættende virkning.
Lange sagsbehandlingstider
Det fremgår videre af ministerens besvarelse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Miljø- og Fødevareklagenævnet for sager om råstofindvinding i perioden 2021 til og med 31. juli 2026 er 15,9 måneder.
Sagsbehandlingstiden for sager afgjort i 2026 til og med juli er på 9,9 måneder.
Den længste sagsbehandling for en sag om råstofindvinding i perioden er på 44,4 måneder, og klagenævnet.
Klagenævnet har aktuelt 27 verserende sager om råstofindvinding i sagsbeholdningen med en foreløbig gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5,4 måneder.