A. Enggaard med solidt regnskabA. Enggaards kontor i Aalborg.

A. Enggaard med solidt regnskab

2018 blev endnu et godt år i A. Enggaard Holding, der præsenterer en omsætning på 2,7 mia. kr. og aktiviteter fordelt over hele landet

For A. Enggaard blev 2018 et år med opstart og afslutning af et rekordstort antal projekter over hele landet. Lige fra første spadestik på henholdsvis byggeriet af den nye arkitektskole i Aarhus og byggeriet af Udlændingestyrelsens nye bygning i Næstved til henholdsvis færdiggørelse af virksomhedens til dato største projekt på Kalvebod Brygge i København med en samlet OPP-projektsum på to milliarder kroner og færdiggørelse af Ceres Byen i Aarhus med over 1000 nybyggede boliger:
 
- I 75-året for min farfars etablering af virksomheden har vi for alvor konsolideret os som en af Danmarks store entreprenørvirksomheder. Vi er startet i Aalborg og Nordjylland, men har i dag størstedelen af vores aktiviteter i de øvrige regioner bl.a. Aarhus, Fredericia, Odense, Silkeborg, Sønderborg og København. I dag er Aarhus-afdelingen vores største entreprenørafdeling, og vores nye kontor i Syddanmark, som vi åbnede i december 2017, er også kommet godt fra start, forklarer entreprenør Asger Enggaard.

Medarbejdere og konjunkturudvikling
A. Enggaard Holding fik i 2018 en omsætning på 2,7 mia. kr. samt en indtjening på 192 mio. kr. før skat og 152,7 mio. kr. efter skat. Både top- og bundlinje er lidt lavere end i 2017, men ledelsen er godt tilfreds med regnskabet:

- Vi er meget tilfredse med koncernens udvikling i 2018, og at nøgletallene blev på niveau med rekordniveauet, der blev opnået i både 2016 og 2017. De gode resultater skyldes først og fremmest vores 500 dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager med deres solide erfaring og høje ekspertise. De er også årsagen til, at vi de seneste år har været heldige og dygtige til både at vinde de rigtige projekter og sideløbende selv at udvikle nye bydele. Det skal ses i sammenhæng med en positiv konjunkturudvikling inden for byggeri og ejendomme, der naturligvis også kommer os til gode, selvom mange af vores projekter er langsigtede og dermed i højere grad uafhængige af konjunkturerne, fortsætter Asger Enggaard.

Ved udgangen af 2018 har A. Enggaard Holding en egenkapital på 1,2 mia. kr., hvilket svarer til en soliditetsgrad på 35,1 %.

Gamle dyder stadig aktuelle
Asger Enggaard er ikke i tvivl om, at udviklingen inden for byggeriet i øjeblikket har bæredygtighed som den største driver:

- Vi har arbejdet med bæredygtighed gennem flere generationer, og der er ingen tvivl om, at de stærke strømninger, som vi ser lige nu, understøtter A. Enggaards kultur og forretningsmodel. Både min farfars og min fars værdisæt var præget af ansvarlighed, ordentlighed, frihed under ansvar til medarbejderne m.v. Det er dyder, som er mere aktuelle end nogensinde, og som spiller direkte ind i bæredygtighed, pointerer han.

Asger Enggaard siger supplerende, at det er vigtigt at tænke bæredygtighed bredere end blot klima og miljø.

Kunst og social og økonomisk bæredygtighed er også afgørende, når du eksempelvis skal udvikle en helt ny bydel. Det er eksempelvis tilfældet med Stigsborg Havnefront, der er en kommende, 49 hektar stor ny bydel i Aalborg, som A. Enggaard i disse år udvikler i samarbejde med Aalborg Kommune og PFA Ejendomme. Her er det FN's Verdensmål, der definerer, hvordan bydelen skal etableres som en bæredygtig bydel med blandede boformer, byttecentraler, delebiler, grønne rekreative byrum mv.

Rekordstor ordrebeholdning
I det hele taget har A. Enggaard i øjeblikket en rekordstor ordrebeholdning. Udover Stigsborg Havnefront arbejder A. Enggaard bl.a. også på udvikling af industrigrunden Spritten i Aalborg, der tidligere husede De Danske Sprit Fabrikker, og som i de kommende år skal udvikles til en internationalt førende kunst-, kultur- og boligbydel.

I Aarhus har A. Enggaard netop vundet et stort projekt på Sydhavnen, hvor der i de kommende år skal etableres en mangfoldig bydel med plads til kunst, kulturproduktion og bevægelse, erhverv, tusindvis af nye arbejdspladser og med byliv døgnet rundt.

På Sjælland har A. Enggaard vundet sit henholdsvis 8. og 9. OPP-projekt; i Næstved opfører A. Enggaard pt. 10.000 m2 til Udlændingestyrelsen, og på Københavns Nordhavn skal A. Enggaard opføre en ny retsbygning på 16.000 m2 til Domstolsstyrelsen og Østre Landsret.

I 2019 forventer A. Enggaard en fortsat høj aktivitet og et tilfredsstillende resultat.

-kj

22/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”