Aarhusianere skal være bedre til at genbruge byggematerialerSøsporten ejes af Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune. Der er afsat 22 mio. kr. til projektet.

Aarhusianere skal være bedre til at genbruge byggematerialer

I et pilotprojekt forsøger Aarhus Kommune at sikre, at så meget byggemateriale som muligt bliver genanvendt både i den aktuelle renovering og ved at give overskydende materialer væk til borgerne

Når en bygning skal renoveres eller ombygges, kræver det som oftest en masse nye byggematerialer, og ombygningen medfører også en helt masse byggeaffald, der ryger på forbrændingen, til deponi eller på anden måde skal skaffes bort. Men det er hverken klimavenligt eller bæredygtigt.

Det laver Aarhus Kommune om på med et pilotprojekt, hvor så mange materialer som overhovedet muligt bliver genbrugt ved ombygningen af roklubben Søsporten.

- Vi ved, at byggeri er en af de store klimasyndere, og derfor har vi som kommune også et ansvar for at gentænke vores egne byggeprojekter. Dette projekt har krævet mange måneders planlægning og er nu godt i gang. Vi håber, at ombygningen af Søsporten kan blive en inspiration for fremtidige byggerier i kommunen og dermed også hjælpe os et skridt nærmere CO2-neutralitet i 2030, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø.

Den bæredygtige drivkraft i ombygningen er en såkaldt ressourceperson på byggepladsen, som har ansvar for, at byggeaffaldet bliver håndteret så bæredygtigt som muligt. Det bliver gjort ved hjælp af en ressourcebank, hvor alle materialer, der kan genanvendes i ombygningen, bliver samlet.

For eksempel bliver de oprindelige mursten, toiletter og døre genbrugt. Det affald, der ikke kan genbruges, bliver omhyggeligt sorteret. Samtidig indsamles data for genanvendelsen, så erfaringerne fra projektet kan videreføres til andre byggeprojekter.

Skulle borgerne i Aarhus få lyst til at gå på opdagelse i nogle af de materialer, som kan genbruges, men som ikke kan bruges til ombygningen, har kommunen stillet en container udenfor byggepladsen, hvor aarhusianerne frit kan forsyne sig med ikke-forurenede byggematerialer, der egner sig til gør-det-selv-projekter i hjemmet.

-dc

29/10 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år