Albertslund dømt for urent trav i udbud på byggeområdetAlbertslund Rådhus

Albertslund dømt for urent trav i udbud på byggeområdet

DI Byggeri til, at simple opgaver udbydes med tilsvarende simple kontrakter:

Af Dan Bjerring

Klagenævnet for Udbud har ifølge DI Byggeri netop afsagt en kendelse, hvor spørgsmålet om en kommune må udbyde en rammeaftale omkring håndværkerydelser, som ’udbud med forhandling’ efter Udbudsloven. Og svaret blev nej.

Udbudsloven trådte i kraft ved årsskiftet 2016, og blandt de nye ting i loven er at gøre adgangen til de fleksible udbudsformer – udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog – lettere.

Stigende anvendelse
For ’udbud med forhandling’ gælder dog, at denne udbudsform kun kan anvendes i fire undtagelsesbestemmelser.

I bygge- og anlægsopgaver hvor der skal foretages projektering af entreprenøren, vil de fleksible udbudsformer ofte kunne anvendes, og det har ført til en stor stigning i særligt brugen af udbud med forhandling.

DI Byggeri peger på, at cirka 25 procent af bygge- og anlægsarbejder til en værdi af over 40 millioner kroner udbydes ved brug af en fleksibel udbudsform, og det betegnes som ’generelt positivt’.

Savner mening
Men DI Byggeri peger også på, at der er tilfælde, hvor forhandlingen bliver så snæver, at det kan savne mening at gennemføre en procedure, hvor transaktionsomkostningerne overstiger den mulige gevinst ved forhandlingen, og det er den nævnte sag fra Klagenævnet for Udbud et eksempel på.

Albertslund kommune udbød i maj 2020 rammeaftaler om håndværksydelser opdelt på fem fag/delaftaler - herunder tømrer, ventilation og el - hvor hver enkelt opgave omfangsmæssigt med en værdi på 0-500.000 kroner.

Udbuddet blev gennemført som et ’udbud af tjenesteydelser’ og altså ikke af bygge- og anlægsarbejder, og under anvendelse af udbudsproceduren ’udbud med forhandling’.

Tre om at indgive klagen
Tre ansøgere, som ikke var blevet prækvalificeret, indgav efterfølgende en samlet klage til Klagenævnet for Udbud, hvor de blandt andet gjorde gældende, at forudsætningerne for at anvende den nævnte udbudsform ikke havde været gyldige.

I sin afgørelse pegede klagenævnet på, at det af et EU-direktiv fremgår, at ’udbud med forhandling’ IKKE kan anvendes, medmindre et ’udbud uden forhandling’ med sandsynlighed ikke kunne føre til et tilfredsstillende resultat, og at ’udbud med forhandling’ IKKE kan anvendes i forbindelse med standardtjenesteydelser eller -varer, der kan leveres af mange forskellige aktører på markedet.

Ordregivers bevisbyrde
Klagenævnet slog også fast, at det er ordregiver, der skal bevise, at betingelserne i Udbudsloven for at anvende ’udbud med forhandling’ er opfyldt, og at denne bevisbyrde er sværere at løfte, når der er tale om udbud af en rammeaftale, end hvis er tale om udbud af en konkret opgave, som eksempelvis udbud af et byggeprojekt.

Klagenævnet besluttede derefter, at Albertslund Kommune skulle annullere de pågældende udbud. Sagen er nu i stedet indbragt for domstolene.

Ikke teknisk komplicerede
DI Byggeri understreger behovet for at transaktionsomkostningerne holdes nede, og at der reelt sker en værdiskabelse i ’udbud med forhandling’:

- Løbende håndværkerydelser udbydes af en lang række offentlige bygningsejere. Ydelsen er generiske, og opgaverne har ofte karakter af at være af mindre økonomisk værdi og tidsmæssig varighed. Opgaverne kan i sig selv ikke betegnes som værende teknisk komplicerede, og mange i markedet vil kunne løse opgaverne – særligt af lokale håndværksmestre, forklarer DI Byggeri, som oplever en stigning af brugen af rammeaftaler om løbende håndværkerydelser.

Unødigt kompliceret på simple opgaver
Rammeaftalerne indeholder ifølge DI Byggeri ofte lange og unødigt komplicerede kontrakter på simple opgaver.

I den konkrete sag var opgaverne angivet, som værende ’tjenesteydelser’ med en samlet anslået værdi på 44,9 millioner kroner fordelt over fire år. Opgaven skulle derfor udbydes efter Udbudsloven:

- Der gælder ikke valgfrihed mellem Udbudsloven og Tilbudsloven. Derfor er bygherrer forpligtet til at udbyde efter Tilbudsloven, hvis tærskelværdien på cirka 40 millioner kroner ikke overskrides, gør DI Byggeri opmærksom på..

Sådan skal det gøres
Havde Albertslund kommune i stedet valgt en 3 - eller 3,5 årig aftale, ville opgavens størrelse ikke have overskredet tærskelværdien, og opgaverne ville i stedet skulle være udbudt efter Tilbudsloven, og så ville kommunen kunne forhandle om rammeaftalerne.

DI Byggeri opfordrer derfor bygherrer til at udbyde håndværkeropgaver efter Tilbudslovens fleksible regler, hvor det er muligt. Samtidigt opfordrer DI Byggeri til, at simple opgaver udbydes med tilsvarende simple kontrakter:

- På den måde holdes transaktionsomkostninger nede samtidig med, at bygherren skaber mest mulig konkurrence, lyder budskabet.


25/8 2022