Aluminium er svaret på mange miljøudfordringer i byggeriet
Der stilles en række vigtige krav til nye bygninger – blandt andet når det gælder materialevalg, energieffektivitet og miljøvenlige energikilder
Af Dan Bjerring
Er det bedst for klimaet at bygge nyt og energivenligt, eller renovere den bestående bygningsmasse? Det bør være et meget afgørende spørgsmål for ikke mindst politikerne, når der skal vedtages nye normer for byggeriet, men en livscyklusanalyse fra SINTEF (Norge) viser, at renoveringsprojekter har omtrent 50 procent lavere udledning end miljøvenligt nybyggeri.
Udledningsreduktionen knyttes i første omgang til genanvendelse af materialer med høj udledning, som jord, fundamenter og bærende konstruktioner i stål og beton.
Tager 500 år at energirenovere i EU
Det er en vigtig iagttagelse med hensyn til, at 80-90 procent af de bygninger, vi skal bruge i fremtiden, allerede er bygget. Derfor ligger en stor del af løsningen på at reducere udledning af drivhusgasser fra bygninger i at gøre noget ved disse bygninger, fordi det altså giver langt større gevinster end at bygge nyt.
I 2020 beregnede EU, at kun én procent af europæiske bygninger blev renoveret med fokus på energieffektivitet pr. år, og hvis vi fortsætter med det tempo, vil det tage op til 500 år, før bygningsmassen opnår tilstrækkelig kvalitet.
Fordobling af renoverede bygninger
Derfor lægges der i EU’s Renovation Wave-strategi op til, at antallet af bygninger, som renoveres, mindst skal fordobles de næste ti år, og det kan blandt andet gøres ved at:
- Drivhusgasudledningen fra bygninger reduceres.
- Flere EU-borgere får sundere, mere komfortable og mere rimelige bygninger at bo i.
- Konsekvenserne af ekstreme vintertemperaturer om vinteren og hedebølger om sommeren reduceres.
Andre miljøaspekter
Selvom genanvendelse af materialer med høj udledning er en væsentlig bidragyder til klimagevinsten ved renovering, er det også vigtigt at tænke på andre miljøaspekter. Et eksempel er at vælge de miljømæssigt rigtige byggematerialer. Det er blandt andet vigtigt at vælge materialer som holder længe og dermed giver mindre behov for udskiftning, ligesom de bør være vedligeholdelsesvenlige og reducerer forbruget af vedligeholdelsesprodukter.
Et sådant materiale er aluminium, der findes i store mængder i jordskorpen, og aluminium er meget holdbart.
Ifølge SAPA, (Skandinaviska Aluminium Profiler AB), der er en del af Norsk Hydro, er aluminium så holdbart, at 70 procent af al den aluminium, som nogensinde er produceret, stadig er i brug. Aluminium kræver desuden minimal vedligeholdelse. Og så kan aluminium smeltes og genvindes, uden at egenskaberne eller kvaliteten forringes.
Laveste CO2-aftryk
SAPA anvender genvundet ’CIRCAL’-aluminium fra tidligere byggeprodukter i produktionen af nye produkter. Det gør CIRCAL til den aluminiumstype i verden med lavest CO2-aftryk.
En anden fordel ved aluminium er, at materialet kan formes på de mange måder, så vinduer og facadeprofiler kan få præcis den ønskede form. Samtidig vejer aluminium meget lidt, men tåler meget.
Det gør det blandt andet muligt at montere store glaspartier uden behov for ekstra bæring i konstruktionen.
Siden 2017 har SAPA været en del af Norsk Hydro AS, der er en af de største producenter af primæraluminium og udvinder bauxit, raffinerer aluminiumoxid og producerer elektricitet.