Arkitekter på korktur med gulvfirma

Arkitekter på korktur med gulvfirma

Otte danske tegnestuer er netop vendt hjem fra et internationalt arkitektseminar i Portugal, hvor i alt 150 arkitekter fra hele verden deltog

Gulvvirksomheden Timberman gør en aktiv indsats for arbejdet hen imod en mere klimabevidst byggebranche med flere bæredygtige materialer. Her er det ofte arkitekterne, der træffer den afgørende beslutning, og virksomheden inviterede derfor otte danske arkitekter fra blandt andre BIG, Cobe, Alex Poulsen Arkitekter og Vandkunsten til et internationalt arkitektseminar i Portugal. Det er projektleder hos Timberman, Kim Dyhr Jørgensen, der har stået for at udvælge og invitere de danske arkitekter:

- Vi er rigtig glade for, at så mange innovative arkitekter fra nogle af Danmarks absolut mest fremsynede tegnestuer har haft lyst til at deltage i seminaret. Hvis vi skal have mere bæredygtig arkitektur i fremtiden, er det helt afgørende, at arkitekterne har den nødvendige viden om materialerne. Og her er det måske ikke alle arkitekter, der kender til korks bæredygtige egenskaber, og hvordan det kan anvendes på et væld af forskellige måder, og det forsøger vi at sætte fokus på med arkitektseminaret, fortæller Kim Dyhr Jørgensen.

Inspirerende øjenåbner
Det internationale arkitektseminar blev afholdt fra d. 5.-7. maj i Portugal, hvor 150 arkitekter fra tegnestuer i hele verden deltog. På seminaret hørte arkitekterne bl.a. oplæg om klimaforandringer og kork som bæredygtigt materiale, og derudover besøgte deltagerne fem portugisiske arkitekturprojekter, hvor en arkitekt fortalte dybdegående om materialevalg og baggrunden for arkitekturen. En af de arkitekter, der deltog i seminaret, var arkitekt og partner hos Alex Poulsen Arkitekter, Sonia Bom:

- Arkitektseminaret og besøget på korkfabrikken var en øjenåbner. Det var særdeles inspirerende at se designmuligheder af korkoverflader - både til gulve og vægbeklædning - som går langt ud over det, man kender fra de traditionelle ternede gulve, fortæller Sonia Bom og fortsætter:

- Kork har derudover enormt potentiale som byggemateriale med naturlige egenskaber, som muliggør en bæredygtig produktionscyklus og uendelig livstid, fordi korken kan genbruges på mange forskellige måder, indtil de sidste støvrester fra produktionen bliver brugt som biomasse - det er vildt imponerende. For første gang kan vi som arkitekter bruge et naturmateriale uden dårlig samvittighed på begge sider af byggeriets livstid.

Middag og netværk
Om aftenen mødtes alle deltagerne til en fælles middag, hvor de blev sat sammen på tværs af tegnestuer og kulturer. Det var ifølge Kim Dyhr Jørgensen med til at skabe internationalt netværk og give inspiration til nye og kreative måder at tænke arkitektur på:

- Vi håber, at deltagerne - udover at få dybdegående viden om forskellige materialer og projekter - også har kunnet bruge hinanden til at sparre og hente nye ideer og inspiration. Vi har forskellige traditioner og måder at gøre tingene på i de enkelte lande, og arkitekterne har dermed haft mulighed for at udveksle erfaringer og lære noget nyt af hinanden.

Det er Timbermans portugisiske ejer Amorim, der har stået for det overordnede arkitektseminar, mens Timberman har været ansvarlig for den danske del af arrangementet.

-kj

27/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”