Behovet for bygningsfredningspuljen er størst i Udkantsdanmark

Behovet for bygningsfredningspuljen er størst i Udkantsdanmark

Fordelingen af støttemidlerne i bygningsfredningspuljen blev ændret per 1. februar, så flere penge nu vil tilfalde land- og yderkommunerne

I Danmark er der 7088 fredede bygninger, hvoraf 4528 ligger i land- og yderkommuner. Det er også netop her, at de fleste nødlidende fredede bygninger findes.

For at sikre, at midlerne fra bygningsfredningspuljen ender der, hvor behovet er størst, har kulturministeren per 1. februar 2025 ændret fordelingsnøglen for puljen. Det betyder, at ejere af fredede bygninger i land- og yderkommuner kan opnå et højere tilskud end tidligere.

Fremover vil ejere af fredede bygninger i storbykommuner primært kunne modtage støtte til bevaring af særlige detaljer, bygningshistoriske undersøgelser og handlingsplaner – men ikke til almindelige bygningsarbejder som udskiftning af tag eller gulv.

Det afspejler, at eksempelvis muligheden for fritagelse for betaling af grundskyld har en større værdi i de store byer.

I land- og yderkommuner vil man fortsat kunne opnå tilskud til almindelige bygningsarbejder – og med den nye fordelingsnøgle et højere tilskud end i dag – ligesom der også vil være mulighed for støtte til særlige bygningsarbejder.

Yderkommuner i Jylland:

Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Morsø
Norddjurs
Skive
Struer
Sønderborg
Thisted
Tønder
Vesthimmerland
Aabenraa

Yderkommuner i Østdanmark og Fyn:

Bornholm
Faaborg-Midtfyn
Guldborgsund
Langeland
Lolland
Odsherred
Samsø
Slagelse
Svendborg
Vordingborg
Ærø

-dc

12/2 2025