Debat: Hvad tæller som dokumentation, når det er en anden, der har udført arbejdet?
Dokumentation om forbedringer efter entreprenørstop går hurtigt op i hat og briller, mener Michele Angelo Petraroli, der er direktør og stifter af GeoTapp
Siden 1. januar 2026 har Arbejdstilsynet kunnet give påbud om entreprenørstop. Påbuddet gives til den entreprenør, der har aftalen med bygherren, og betyder, at både entreprenøren og underentreprenørerne skal standse arbejdet på pladsen.
Det forhold er blevet heftigt debatteret, og debatten har mest handlet om, hvem der rammes, og om reglerne er for hårde eller for bløde. Mindre er der sagt om, hvad der sker, når pladsen står stille. Her er der nemlig kun en vej tilbage.
Ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal entreprenøren sørge for, at der bliver rettet op på de forhold, påbuddene drejede sig om – både dem, entreprenøren selv har fået, og dem, underentreprenørerne har fået siden opstarten af det intensiverede tilsyn.
Derefter sender entreprenøren en mail til tilsynet om, at alle påbud er efterkommet, og om hvilken dialog der har været med underentreprenørerne, og hvad man er nået frem til.
Tilsynet kommer så snarest muligt og senest dagen efter og gennemgår pladsen sammen med entreprenøren.
Her bør man lægge mærke til, hvem der melder tilbage – det er entreprenøren med aftalen. Men en stor del af det, der er rettet op, kan være udført af andre firmaer, med deres egne folk, deres egne formænd og deres egne telefoner.
Det er her, dokumentationen typisk forsvinder. Et manglende rækværk på stilladset, et hul i dækket uden afskærmning, en kabeltromle midt i flugtvejen.
Den slags bliver ordnet i løbet af en eftermiddag, og beskeden om det kommer som en sms til projektlederen, et billede i en gruppechat eller et opkald fra bilen på vej hjem. ’Det er ordnet.’ Billedet ligger på en håndværkers telefon, chatten har seks deltagere, hvoraf den ene er stoppet i firmaet, og opkaldet findes kun i hovedet på den, der tog det.
Vejledningen stiller ikke krav om et møde med underentreprenørerne. Dialogen kan foregå telefonisk, på mail eller direkte på pladsen, og det er fornuftigt, for fem firmaer er svære at samle samme eftermiddag.
Tilbagemeldingen skal alligevel fortælle, hvad man er nået frem til, og en telefonsamtale, som ingen har skrevet ned, er svær at gengive præcist næste morgen.
Det her er ikke en juridisk tolkning, og hvad tilsynet lægger vægt på ved gennemgangen, må tilsynet selv svare på. For den, der skal stå inde for andres arbejde, er der dog nogle spørgsmål, der skiller en påstand fra noget, en tredjepart kan stole på.
Hvilket påbud drejer det sig om? Hvad er gjort og hvor, hvornår og af hvem? Og ligger det samlet ét sted, eller i fem telefoner og to mailbokse?
Intet af det kræver ny teknologi. Det kræver, at nogen har besluttet, hvor beviserne skal ligge, før der bliver brug for dem, for når stoppet først er en realitet, er det for sent at gå på jagt i andres kamerarulle.
Reglerne er ifølge Arbejdstilsynet rettet mod de pladser, der bliver ved med at overtræde arbejdsmiljøloven trods gentagne besøg og påbud. De pladser, der ender der, vil opdage, at det dyreste ikke nødvendigvis er påbuddene. Det er tiden mellem ’det er ordnet’ og det øjeblik, man kan vise det.
Michele Angelo Petraroli
Stifter og direktør
GeoTapp
michele@geotapp.com
