Bliv inspireret af foredrag og faglig sparringDer er gratis adgang, og du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på Netværksdagen.

Bliv inspireret af foredrag og faglig sparring

Nu har du igen mulighed for at hente inspiration og blive klogere på relevante løsninger til din boligforening, når Byens Boligforeninger for femte gang afholder netværksdag for alle, der bor eller arbejder i en boligforening

Af Tine Maria Kristiansen

Netværksdagen for Byens Boligforeninger er et forum, hvor du som besøgende kan få indsigt i aktuelle emner og gå i dialog med de mange eksperter fra de deltagende virksomheder om løsninger, du kan bruge i din boligforening.

Arrangementet afholdes d. 11. maj, der er gratis adgang, og du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på Netværksdagen. Dit besøg kan blandt andet bruges på et foredrag, en snak om nye løsninger og et gratis måltid mad, hvor du har er rig mulighed for at netværke med andre deltagere og få faglig sparring.
Du skal huske at bestille dine billetter på forhånd, inden du kigger forbi, da vi kun har plads til 200 i løbet af dagen. Så book allerede i dag på ByensBoligforeninger.dk.

Løsninger, du kan bruge
Der er lagt op til en hyggelig dag med en masse godt indhold, hvad enten du er formand eller bestyrelsesmedlem i en boligforening, varmemester, vicevært, inspektør, ansvarlig for drift i et boligselskab, boligadministrator eller beboerrepræsentant.

- Vi arrangerer Netværksdagen for femte gang, da vi kan se, at det giver værdi til både gæsterne og de deltagende virksomheder. Vi har igen i år nogle ret spændende virksomheder og foredragsholdere på listen, og der er rig mulighed for at falde i snak med personer fra andre boligforeninger i nogle hyggelige og afslappede rammer, siger Michael Odsgard, som er ejer af mediehuset Odsgard, der udgiver avisen Byens Boligforeninger.

Mere end 30 eksperter fra forskellige virksomheder vil stå klar til at tage en uforpligtende snak med dig i vores udstillingshal. Ideen med Netværksdagen er nemlig at skabe de bedste rammer for gode dialoger mellem gæster og eksperter. Derfor er konceptet meget enkelt med små stande, hvor man kan mødes over en kop kaffe. Har du et konkret problem, eller er du nysgerrig omkring et emne, så vil du helt sikkert få nyttig viden med hjem, hvis du bruger et par timer på Netværksdagen.

Netværksmøder
Netværksdagen kan også bruges til at hilse på andre med samme funktion og ansvarsområde som dig selv. Det bliver der også lagt op til på tre forskellige netværksmøder: Ét for viceværter og varmemestre, ét for driftsledere i boligforeningerne og ét for bestyrelsesmedlemmer i boligforeningerne.

Netværksdagen skal samtidig ses som en oplagt mulighed for at man som boligadministrator kan invitere sine boligforeninger med og benytte dagen til at få en god snak om de mange løsninger, der kan bruges i foreningerne. Ligesom at det for boligselskaber er en oplagt mulighed for at sende ansatte til netværksdagen og bruge et par lærerige timer med gratis frokost.

Foredrag og debat
I løbet af dagen kan du høre foredrag om højaktuelle emner leveret af udvalgte personer, som er specialister inden for hvert deres felt. Du kan blandt andet høre foredrag om:

• Renovering af brugsvandsrør
• Optimering og reducering af vand- og varmeforbrug
• Brandsikring af ejendomme
• Social bæredygtighed i boligforeninger
• Etablering af solceller på tage
• Sikring af altaner

- De fleste foredrag vil lægge op til en åben dialog og debat, hvor I som deltagere kan komme med indspark. Håbet er, at mange har lyst til at deltage aktivt undervejs, men hvis du hellere vil sidde og lytte med, så er du også meget velkommen til det, siger Michael Odsgard.

Reservér din billet til Netværksdagen på: ByensBoligforeninger.dk

Du inviteres med til Netværksdagen for Byens Boligforeninger
- Torsdag den 11. maj kl. 8.00-15.00
- Gratis adgang
- Gratis forplejning
- Gratis parkering
- Kom og gå, som det passer dig
- Kun plads til 200 besøgende, så husk at booke billet
- Sted: Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre

Dagens foredrag
Kl. 8.20 - 9.15: Renovering af brugsvandsrør – sådan forlænger I levetiden af ejendommens brugsvandsrør
Kl. 9.40 - 9.55: Sådan optimerer/reducerer I jeres varme- og vandforbrug
Kl. 10.00 - 10.50: 5 gode tips til brandsikring af ejendomme – 1/3 af ejendommene har fejl i brandsikringen
Kl. 10.55 - 11.20: Social bæredygtighed – få konkrete råd til indsatser og målepunkter
Kl. 13.30 - 13.55: Solceller på taget – hør om andres erfaringer, økonomi og tekniske muligheder
Kl. 14.00 - 14.30: Altaner falder ned – sådan sikrer I foreningens altaner bedst muligt
Tilmeld dig foredragene på ByensBoligforeninger.dk

Tidspunkter for netværksmøderne
Morgenmad for viceværter og varmemestre kl. 7.30-8.15.
Frokost for driftsledere i boligforeninger kl. 11.30-12.25.
Frokost for bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger kl. 12.30- 13.25.

Hvem kommer på Netværksdagen?
• Driftsansvarlige for ejendomme og ejendomsservice
• Varmemestre og viceværter
• Ejendomschefer og -inspektører
• Ejendomsadministratorer
• Formænd og bestyrelsesmedlemmer i andelsbolig- og ejerforeninger
• Beboerrepræsentanter i udlejningsejendomme og boligselskaber

tmk@odsgard.dk

25/4 2023