Åbningstale med fokus på forfejlet folkeskole

Statsministrens åbningstale havde først og fremmest fokus på den folkeskole, der ikke mindst fra byggebranchens side i årevis er kritiseret for i form af elever at levere et for dårligt materiale til erhvervsuddannelserne og dermed byggebranchen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Men nu skal der åbenbart ske noget. Statsministeren begyndte sin tale med at henvise til Danmarks første kvindelige møbelsnedker, Anny Berntsen, der har skabt den talerstol, som troner over folketingssalen:

- Hun blev uddannet på Richardts Sløjdinstitut, som var en skole for de kvinder, der i starten af 1900-tallet forfulgte drømmen om at blive håndværker. Den unge snedker forarbejdede en gammel egekævle – altså en massiv egetræsstamme – fra Møn. Talerstolen er boltet og tappet sammen. Der er hverken brugt søm eller skruer. Og snedkeren har slebet sig til det hele med egen håndkraft. Talerstolen her er mere end bare et smukt møbel. Den er også et billede på den ganske særlig danske håndværkstradition. Skabt af og holdt sammen af mennesker med stærke fagligheder. Mennesker, der arbejder. Med deres hænder. Og med deres hoveder, sagde statsministeren.

Mangel på disciplin
Derefter fokuserede hun på folkeskolens helt store problem, den manglende disciplin og lærernes fravær af autoritet i klasseværelset. Det gjorde hun blandt andet med et citat af afdøde forfatter og sognepræst, Johannes Møllehave:

- ’Der skal være en autoritet. Der skal være én, der flyver maskinen […]. Vi er nødt til at uddelegere ansvaret. Og vi er nødt til at have respekt for nogen, der ved noget og kan noget. […] Uden autoriteter kan vi ikke leve’.

Og statsministeren sagde videre:

- Vi må ikke – i misforstået omsorg – fratage læreren rollen som den voksne, der bestemmer i klassen. Og vi må ikke løse alle problemer for vores børn. For så får de altså et chok, når de bliver voksne og møder verden…

Folkeskolen har fejlet
Statsministeren erkendte, at folkeskolen har fejlet, når hver syvende elev efter 10 års skolegang - flere end 2.000 timers danskundervisning og flere end 1.000 klokketimers undervisning i matematik - ikke har lært at læse, skrive og regne ordentligt.

Det svarer til næsten 7.000 børn og unge, som hvert eneste år forlader folkeskolen uden de mest basale kundskaber, der er forudsætningen for at lære alt andet.

Slip skolen fri
Men nu skal der ske noget, for i næste uge præsenterer undervisningsminister Mathias Tesfaye et oplæg til en ny folkeskole:

- Her vil vi foreslå, at vi for hver gang der i dag findes ti mål, at vi så fjerner de ni af dem. Det svarer til, at vi dropper mere end 3.800 bindende og vejledende mål. Vi skal sætte folkeskolen fri. Læreren skal på den ene side kunne mestre et ligeværdigt forhold til eleverne. Og samtidig være en autoritet, der siger: ’Det er mig, der bestemmer. Det er mig, der sætter rammerne. Det er mig, der er skolen’. Desværre lykkes nogle lærere kun med det ene - at komme i øjenhøjde med eleverne. Siden 1970’erne har I lærere bevæget jer væk fra katederet og ud i klassen. Godt. For afstanden mellem læreren og eleven var alt for stor. Men den kan også blive for lille.

Mesterlæren tilbage
Og så vil regeringen indføre mere praktisk indhold i folkeskolens fag, og er der elever, der bliver skoletrætte, så er løsningen i de ældste klasser blandt andet:

- I stedet for at prøve noget nyt, så bør vi i virkeligheden gå tilbage til noget gammelt, der måske virkede bedre. Mesterlæren. Muligheden for, at en skoletræt elev kan komme ud på eksempelvis en virksomhed en dag om ugen. Måske to dage. Hvor de kan arbejde med helt konkrete opgaver. Opleve, at de kan noget. Få styrket selvtilliden. Identiteten. Troen på fremtiden. Måske giver det mere lyst til også at lære det, de mangler i dansk og matematik, sagde statsministeren.