Boligejerne tjente 239 milliarder kroner i friværdier sidste år

Men i år vil en række faktorer – blandt andet krigen i Ukraine – betyde højere udgifter for eksisterende og kommende boligejere

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en kommentar til den seneste til den årlige opgørelse af husholdningernes formue i fast ejendom fra Danmarks Statistik siger Dansk Industris boligøkonom, Bo Sandberg, blandt andet, at boligmarkedet efter flere år med kraftig medvind nu er på vej ind i en periode med modvind:

- Eller i bedste fald en drilsk sidevind. Derfor er det også en god nyhed, at boligejerne i gennemsnit polstrede sig i 2021 via stigende friværdier i hele landet, siger han

Stabiliserende faktor
Boligmarkedet var under coronanedlukningerne en stabiliserende faktor i økonomien, men nu er der ifølge DI fire fremtrædende årsager til, at boligmarkedet går en sværere tid i møde i 2022:

- For det første er boligrenterne steget. Det gør det dyrere både for eksisterende boligejere og for nye købere. For det andet er energipriserne steget kraftigt, og det øger også boligudgifternes andel af den disponible indkomst. For det tredje dæmper det nu aktiviteten, at en række bolighandler blev fremrykket i corona-årene 2020 og 2021. Og sidst, men ikke mindst, sender Ruslands brutale invasion af Ukraine dønninger af generel usikkerhed gennem hele samfundsøkonomien – senest med al ubehagelig tydelighed demonstreret ved forbrugerforventningerne, siger Bo Sandberg.

Friværdier steg 452 kroner om dagen
Ifølge Danmarks Statistik steg husholdningernes formue i fast ejendom med 239 milliarder kroner i 2021, og udgjorde den svimlende sum af 4.399 milliarder kroner ultimo 2021:

- I gennemsnit har hver boligejerfamilie haft en stigning i formuen i fast ejendom på 165.000 kroner sidste år: Det svarer til en forøgelse i friværdien på 452 kroner om dagen. Det er godt og vel en fordobling af den årlige vækst i friværdi i forhold til 2020, hvor den gennemsnitlige formue steg med cirka 80.000 kroner og en firedobling i forhold til 2019, hvor boligformuerne i snit steg med cirka 43.000 kroner, siger DI’s boligøkonom.

Især Hovedstaden og Sjælland
Ifølge Danmarks Statistik steg formuerne i fast ejendom i 2021 især i Region Hovedstaden og som en ny tendens også i Region Sjælland med cirka 200.000 kroner i gennemsnit, mens en gennemsnitlig midtjysk boligejer fik polstret formuen med cirka 180.000 kroner.

De to andre regioner trækker det samlede landsgennemsnit ned på de cirka 165.000 kroner, hvilket dog også er en historisk høj stigning på et enkelt år.

- Det er især i parcelhuse i omegnskommunerne til København, i vækstområderne i Region Sjælland og i Nordsjælland, samt ejerlejligheder i Hovedstaden, at friværdierne steg i 2021. Det var med til at presse priserne på netop disse boliger i vejret, men også til at sætte en række energirenoveringsprojekter i gang, siger Bo Sandberg.

Missede mulighed for ændring i rentefradrag
Han har i øvrigt noteret, at der sidste år flere gange var gange spæde tilløb til en politisk debat om ændringer i rentefradraget:

- Men et sådant reformforslag vil nok – alt andet lige – altid have en nemmere gang på jord i et lavrentemiljø. Det kræver derfor næppe en doktorgrad at forudsige, at netop det boligøkonomiske forslag nu bliver sværere at gennemføre, siger skatte- og boligøkonomen.
DI foreslår en ’provenuneutral skatteomlægning’, hvor det høje rentefradrag gradvist reduceres fra 33 procent til 25 procent, og provenuet skal så gå til at finansiere indførelsen af en flad kapital- og aktieindkomstskat på maksimalt 30 procent af positiv nettokapitalindkomst:

- Det vil øge symmetrien i skattesystemet og gøre den danske kapitalbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig, slutter Bo Sandberg.