Boliger med grønne og blå oaser i ØrestadenRejsegildet afholdes tirsdag den 24. marts 2015 kl. 13.00 på adressen Ejler Billes Alle/Robert Jacobsens Vej, Ørestad Syd, 2300 København S.

Boliger med grønne og blå oaser i Ørestaden

På tirsdag den 24. marts 2015 holder Domea rejsegilde på 50 bæredygtige familieboliger den nye almene bebyggelse ”Ved Kanalen” i Ørestad Syd

Mange boligsøgende har fået øjnene op for de nye moderne, lavenergiboliger nær centrum af København, som Domea bygger på vegne af Boligselskabet Domea København.

- Der er stort behov for velplacerede kvalitetsboliger, der er til at betale, men det kan vi heldigvis leverer. Vi mærker stor interesse for disse boliger. Ved Kanalen er det byggeri, hvor vi har flest på interesselisten, men der er stadig få ledige boliger tilbage, siger Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.

Mellem Vestamager Metrostation og shopping-centret Fields opføres de 50 familieboliger, som er tegnet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel. Det er fortrinsvis 3 – og 4 rums boliger på 85 – 115 m2 fordelt på 7 etager med elevatorer.

Boligerne får hvidpudsede facader og lyse altaner. Alle vinduespartier går fra gulv til loft, hvilket sikrer godt lys i boligerne samt det bedste udsyn over kanal og området. Byggeriet opføres efter bygningsreglement 2020, hvilket betyder at de er meget energiven­lige og miljørigtige med lavt energiforbrug.

Grønne og blå oaser
Lokalplanen lægger op til et spændende område med grønne og blå oaser, samt mange forskellige slags bygninger.

Mod Ørestads Boulevard og øst udføres en erhvervsbebyggelse, som vil reducere eventuel støj fra vej og Metro. Syd for bebyggelsen er planlagt et af områdets p-huse.

Domea håber, at Ørestad Syd vil udvikle sig til et levende og dynamisk område, med en blanding af boliger og erhverv med mange gode indkøbsmuligheder i blandt andet Fields, samt på Asgers Jorns Alle.

​​-cmn

20/3 2015