Bæredygtighed er en kompliceret størrelseLeg i Skoleparken i den nye bydel Nærheden i Hedehusene. Foto: Ulrik M. Eriksen, SEES Media.

Bæredygtighed er en kompliceret størrelse

Realdania By & Byg har udpeget fire arealudviklingsprojekter til at kontrollere egne styrker og svagheder med værktøjet 'DGNB for byområder'. Det følges nu op med nye mål og handling

Hvordan kan en kommune eller et arealudviklingsselskab sikre sig, at et byområde bliver bæredygtigt, både når det handler om miljø og klima, sundhed, social sammenhængskraft og økonomi? Realdania By & Bygs fire arealudviklingsprojekter har tjekket egne styrker og svagheder med værktøjet 'DGNB for byområder' og følger nu op med nye mål og handling. Erfaringerne formidles nu til inspiration for andre i en ny publikation fra Realdania By & Byg.

- Byudvikling og byggeri spiller en væsentlig rolle for, hvor bæredygtige vores byer er. Byggeriet står for eksempel for en høj andel af den danske CO2-udledning, og måden vi indretter vores byer og boligområder på, kan understøtte den sociale sammenhængskraft, en sund livsstil og nabofællesskaber, siger adm. direktør Peter Cederfeld fra Realdania By & Byg og fortsætter:

- Derfor skal vi, der arbejder med byudvikling og byggeri virkelig gøre os umage og tænke hele vejen rundt om bæredygtigheden, når vi skaber fysiske rammer, der kommer til at definere et område i adskillige år frem. Det kræver grundighed og stor systematik, og at vi formår at kaste et nøgternt blik på os selv og også er parat til at justere kursen. Her har vi oplevet, at en objektiv og systematisk screening af, hvordan et projekt præsterer på bæredygtigheden, kan være til stor nytte.

De fire arealudviklingsselskaber, som Realdania By & Byg er i partnerskab med kommuner om, har i løbet af de sidste par år arbejdet sammen med Realdania By & Byg og hinanden om at gennemtjekke de enkelte projekter med værktøjet DGNB for byområder. Selvom DGNB er en certificeringsordning, har det her alene været brugt som et screeningsværktøj.

Øjnene op for styrker og svagheder
Køge Kyst, Kanalbyen i Fredericia, Naturbydelen Ringkøbing K og Nærheden i Hedehusene har med bistand fra en ekstern konsulent fået tegnet hver deres 'bæredygtighedsprofil', som repræsenterer summen af pointscorer på en lang række kriterier og indikatorer. Inden for en bred bæredygtighedstilgang er projekterne bedømt på både det allerede realiserede og på fremtidsplanerne, som fortsat kan finjusteres.

- Hermed har hvert selskab, de fire kommuner og vi selv fået øjnene op for det, som er styrkerne og svaghederne i DGNB's optik. På den baggrund har projektbestyrelserne nu besluttet, hvordan der skal følges op med særligt udvalgte indsatser – og her handler det ikke så meget om point. Det handler om at træffe de rigtige strategiske valg under hensyntagen til projektets formål, grundvilkår og det lokalområde, som det skal løfte, så man inden for den ramme kan skabe den bedst mulige bydel, der er bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk, siger Peter Cederfeld.

I de opfølgende indsatser, som de fire selskaber har besluttet, handler det nogle gange om at rette op på erkendte svagheder, og andre gange om netop at dyrke det, man i forvejen er god til. For eksempel vil Kanalbyen i Fredericia rette op på, at der har vist sig at være for få grønne elementer i bydelen, mens Naturbydelen i Ringkøbing satser på at blive endnu bedre til at fremme den biodiversitet, som i forvejen er en stor styrke for projektet.

I den nye publikation 'Bæredygtighed i arealudvikling – erfaringer med brugen af DGNB til screening af byområder' formidler Realdania By & Byg og de fire arealudviklingsselskaber erfaringerne med at bruge værktøjet til screening og følge op på den bæredygtighedsprofil, som er tegnet for det enkelte projekt.

Inspiration til professionelle
- Realdania By & Byg formidler løbende viden og erfaring inden for byudvikling, og publikationen er et bidrag til den løbende debat og et konkret bud på, hvordan for eksempel kommuner, byudviklingsselskaber, rådgivere og øvrige professionelle kan arbejde med at gøre byområder reelt bæredygtige, siger Peter Cederfeld.

I en række interviewartikler i den nye publikation møder læseren både repræsentanter for Realdania By & Byg, de fire arealudviklingsselskaber og nogle af partnerkommunerne, som ud over at være medejer af de enkelte projekter også er myndighed.

Den nye publikation kan downloades frit på Realdanias hjemmeside.

-dc

17/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år