Bureaukrati på erhvervsskolerne
Målinger har taget overhånd på erhvervsskolerne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Lotte Rod (RV) har spurgt undervisningsminister Mattias Tesfaye om det kunne være mere hensigtsmæssigt at måle erhvervsskolerne på, hvilket output skolerne leverer, eksempelvis i form af løfteevne, gennemførelsesprocent og trivsel frem for proceskrav og procesmål.
Ministeren fastslår, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører et årligt, risikobaseret kvalitetstilsyn med erhvervsuddannelserne:
Formålet med tilsynet er at understøtte, at institutionerne leverer uddannelser af høj kvalitet og indfrier deres forpligtelse til at bidrage til at opfylde erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål
1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse
3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan
4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.
Baseret på screening
Tilsynet baseres på en screening af data for indikatorer, der relaterer sig til hvert af de ovennævnte fire klare mål, samt tegn på parallelsamfundsproblematikker. Sidstnævnte er tilføjet som følge af, at kvalitetsindikatorerne i det risikobaserede kvalitetstilsyn alle er output-indikatorer, som måler på resultater.
I det risikobaseret kvalitetstilsyn måles søgning og tilgang på samlet stigning eller fald i elevantal på institutionen.
Søgning direkte efter 9./10. klasse på institutionsniveau.
Tilgang til grundforløbets 2. del på institutionsniveau.
Elevernes trivsel måles på de to indikatorer Velbefindende og Læringsmiljø.
I det risikobaserede kvalitetstilsyn måles på fem frafaldsindikatorer -Frafald på grundforløbets 1. del målt på hovedområde - Frafald på grundforløbets 2. del målt på enkeltuddannelsesniveau.
