Byggeaktiviteten er i frit faldKilde: SMVdanmark pba. Danmarks Statistik

Byggeaktiviteten er i frit fald

Analyse fra SMVdanmark viser, at byggebranchen fastholder medarbejdere, selv om der er langt færre opgaver.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Danske byggevirksomheder har i løbet af det seneste år oplevet en enorm nedgang i byggeaktiviteten. Men trods meget mindre at lave har de danske byggevirksomheder undgået at fyre ansatte. I stedet forsøger de at tilpasse virksomhedens udgifter på andre måder.

Årsagen til det stærke ønske om at fastholde sine ansatte skyldes sandsynligvis en meget høj mangel på kvalificeret arbejdskraft, ligesom der er forventninger om meget færre nyuddannede faglærte i fremtiden.

- Virksomhederne står altså tydeligvis i et dilemma, som kan komme til at betyde flere konkurser i fremtiden, konkluderer analysen fra SMVdanmanrk.
Det danske arbejdsmarked er altså ikke så fleksibelt, som mange tror, når manglen på faglært arbejdskraft er så stor, at virksomhederne fastholder de ansatte - trods enorm nedgang i aktiviteten.

Ligefrem proportionalt
Der har i perioden fra 1998 til 2022 været en tendens, hvor udviklingen i beskæftigelsen har fulgt med den igangværende byggeaktivitet - når byggeaktiviteten stiger, stiger beskæftigelsen og omvendt.

Det ses blandt andet i årene under og efter finanskrisen, hvor beskæftigelsen dykkede markant i takt med mindre byggeaktivitet, mens den negative udvikling gradvist blev reduceret, da aktiviteten kom tilbage på normalt niveau.

Men der er IKKE sket et fald i beskæftigelsen, selv om den igangværende byggeaktivitet er faldet med 25 procent sammenlignet med sidste år.

Risiko for yderligere fald
Og der er risiko for yderligere fald i det igangværende byggeri Sammenligner man de igangværende byggerier med de påbegyndte, er udviklingerne nogenlunde parallel.

Det seneste år, er antallet af igangværende byggerier målt i kvadratmeter gået fra 12.233.379 kvadratmeter til 9.250.191 kvadratmeter, mens det for påbegyndte byggerier er faldet fra 613.945 kvadratmeter til 574.943 kvadratmeter.

Med faldet i det påbegyndte byggeri er der grund til at frygte, at udviklingen i det igangværende byggeri vil falde, da disse har betydning for hvor mange byggerier, der vil beskæftige branchen på længere sigt. Særligt byggeaktiviteten på parcelhusområdet er faldende.

Få nu gang i byggesagsbehandlingen
Den store nedgang i det igangværende byggeri rammer især nogle faggrupper inden for bygge- og anlægsbranchen.

Tømrerne, murerne og malerne har det seneste år oplevet en markant nedgang i størrelsen på deres ordrebøger.

SMVdanmark forventer på baggrund af analysen, at forventes, at beskæftigelsen i byggebranchen snart dykker markant. Derfor opfordrer organisationen blandt andet til, at kommunerne fokuserer på at forkorte sagsbehandlingstiden for byggesager.
Politikerne kan desuden hjælpe bygge- og anlægsbranchen ved ikke at skære unødvendigt hårdt i det offentliges anlægsinvesteringer for derved at bruge bygge- og anlægsbranchen som stødpude for den aktivitet, der skal trækkes ud af økonomien for at dæmpe inflationen. installatører

Konklusioner
Hovedpointer fra undersøgelsen

• Byggebranchen fastholder deres ansatte. Mens byggeaktiviteten er i frit fald, er beskæftigelsen i byggeriet konstant.

• Siden sidste år er antallet af kvadratmeter ved igangværende byggeri faldet med 25 procent

• Aktiviteten for påbegyndt byggeri varsler ilde for den fremtidige ud vikling for aktiviteten i det igangværende byggeri.

• Faldet i byggeaktiviteten har haft særlig stor betydning for ordrebøgerne i følgende faggrupper: murer-, maler- og glarmestervirksomheder


2/3 2023