- Byggebranchen har det største AI-potentialeChristian Risby er autodidakt ekspert i kunstig intelligens.

- Byggebranchen har det største AI-potentiale

Christian Risby, der udvikler digitale AI-medarbejdere, har været med i BygTek Live-studiet og han mener, at det meste arbejde med mus og tastatur kan blive automatiseret, og at det især i byggebranchen kan blive en stor gevinst. Se eller gense her

En ordre modtages og skal tastes ind i et system. Den skal koordineres med en håndværker i marken. Evt. beboere eller ejere af den bygning, der skal arbejdes på skal kontaktes.

Den proces tager ikke nødvendigvis mange minutter, men over et helt år, sker det så mange gange i en håndværkervirksomhed, at det samlet set løbet op i massevis af mandetimer, der nemt kunne bruges bedre andetsteds.

Og det kan en digital medarbejder blandt meget andet hjælpe med.

Virksomheden New-Wai udvikler digitale medarbejdere skræddersyet til den enkelte virksomhed, og ejer, Christian Risby, var i BygTek Live for at fortælle om potentialet for brug af kunstig intelligens i byggebranchen. Og det er kæmpestort, mener han.

Undervejs i programmet kom Christian Risby blandt andet ind på:

1. Hvor mange kroner og ører en digital medarbejder konkret kan spare virksomheder for.
2. Hvordan New-Wais kunder bruger værktøjet i dag, og hvilke erfaringer det har givet.
3. Hvilken rolle AI spiller i at automatisere og optimere arbejdsgange i byggefirmaer.
4. Hvad det kræver at implentere kunstig intelligens i sin virksomhed.
5. Hvilken rolle AI kommer til at spille i erhvervslivet i fremtiden.

Se hele udsendelsen af BygTek Live ved at klikke her.

-dc

29/1 2025