Byggebranchen skal tænke i nye baner

Siden årsskiftet 2022-2023 er der indført nye klimakrav i bygge- og installationsbranchen. Den nye lovgivning betyder, at entreprenørerne skal have styr på materialer, mængder og levere CO2 data fra de enkelte materialer

Af Dan Bjerring

Ved årsskiftet 2022-2023 blev der indført nye klimakrav i bygge- og installationsbranchen. Den nye lovgivning satte en grænse på 12 kg CO2-ækv. /m2/år på alt nybyggeri over 1000 kvadratmeter og introducerede livscyklusberegninger (LCA) for alt nybyggeri med undtagelsen af tilbygninger, ombygninger, sekundære bygninger eller uopvarmede bygninger.

Den nye lovgivning betyder ifølge Michael H. Nielsen, der er konsulent for Fællesfonden og tidligere direktør i Dansk Byggeri, at entreprenørerne skal have styr på materialer, mængder og levere CO2 data fra de enkelte materialer.

De skal også kunne dokumentere, hvilke materialer de har brugt på byggeriet:

- Det er i sig selv en ret stor opgave for byggeriet. Derfor har byggepladsen også indtil nu været undtaget fra kravene, siger han.

Affald er stor CO2-synder
Af andre områder, hvor der kan sættes ind, er der transporten til og fra byggepladsen og selve affaldsmængderne på pladsen.

Undersøgelser viser, at affald fra byggepladsen kan stå for helt op til ti procent af bygningens samlede CO2 forbrug:

- Det er jo helt skørt, at vi bruger så mange ressourcer på noget, som ender i containeren. Så lad os endelig få byggepladsens forbrug med i beregningerne. Det vil tvinge bygge- og installationsbranchen til at tænke over deres forbrug og ændre vaner, siger Michael H. Nielsen.

Skal ændre vaner
Byggepladsen er ikke det eneste sted, entreprenørerne skal ændre vaner. Når klimakravene bliver skærpet i 2025, kommer der endnu mere fokus på materialernes klimaaftryk, og det er der brug for:

- En mursten er ikke bare en mursten. Klimaaftrykket fra sten til sten kan variere helt op til fire tons CO2-ækv alt efter hvilken farve mursten, du vælger, og hvem der har produceret den. For flere producenter har lagt kræfter i at kunne producere mursten med lavt klimaaftryk, fortæller den tidligere direktør i Dansk Byggeri.

Resultatet kan ses i de produktspecifikke miljøvaredata, de såkaldte EPD’er, som flere af de store producenter har fået udarbejdet. En EPD giver information om et materiales energi- og ressourceforbrug, affaldsgenerering samt miljøpåvirkninger fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af varen efter endt levetid.

Kan ikke bygge med billige materialer
EDP’er forudsætningen for den livscyklusanalyse, der skal foretages af alt nybyggeri, og jo flere produktspecifikke EPD’er der er, jo bedre bliver virksomhederne til at vælge materialer med en lav klimabelastning:

- Det betyder samtidig, at rådgiverne skal beskrive materialerne meget præcist i udbudsmaterialet, så de ikke kan erstattes af materialer med en dårligere klimaprofil i byggeprocessen. For entreprenørerne betyder det nye fokus på EPD’er og klimabelastning, at det er slut med at hente lidt på budgettet ved at bygge med billigere materialer. Hvis den dyre mursten med det lave CO2 forbrug bliver erstattet af en billigere CO2 dyr sten, kan bygningen i sidste ende overskride klimakravene, forklarer Michael H. Nielsen